DUF søger studentermedarbejder til demokratiaktiviteter
Dansk Ungdoms Fællesråd
I DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd arbejder vi for at styrke og udvikle vores foreningsliv til gavn for unge, samfundet og den demokratiske samtale og tilstand i Danmark. Vi søger ny studentermedarbejder til at understøtte DUFs forskellige demokratiaktiviteter.
Studentermedarbejderen vil få en stor andel i at gennemføre blandt andet Demokratiets Dag, der styrker demokratisk selvtillid hos unge på erhvervsskolerne og en række andre indsatser, der skal styrke unges indflydelse og valgdeltagelse.
Vi håber, du kan bidrage til at løfte en bred vifte af opgaver. Det kræver, at du er selvstændig i din opgaveløsning, ikke er bange for at få ideer og tage ansvar, har det godt med både at stå på gulvet, deltage aktivt i udviklingsprocesser og omsætte viden til konkrete projekter og ideer.
Dine opgaver vil bl.a. bestå i at:
- Planlægge, facilitere og gennemføre Demokratiets Dag på landets erhvervsskoler i samarbejde med unge frivillige, herunder at afholde workshops og moderere politiske debatter.
- Medvirke til opstart og videreudvikling af en ny parti-indsats gennem policy-analyse, konceptudvikling og strategisk sparring.
- Bidrage til udviklingen og kvalificeringen af DUF’s indsatser for at styrke unges demokratiske selvtillid.
- Koordinere og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder unge frivillige og medlemsorganisationer.
- Gennemføre kvalitative og kvantitative analyser, herunder dataindsamling, bearbejdning og formidling af resultater.
Hvem er du?
- Du har en bred interesse for samfund, demokrati, foreningsliv og forpligtende fællesskaber.
- Du har erfaring med at facilitere arrangementer, moderere en god paneldebat, fx fra dit studie eller i det frivillige foreningsliv.
- Du har en bred metodisk værktøjskasse og kan bidrage til analyse- og videns arbejde – med særligt blik for formidling af resultater.
- Du er velformuleret både skriftligt og mundtligt og har mod på at tale foran større forsamlinger.
- Du er åben og positiv og har kendskab til det frivillige foreningsliv eventuelt fra en af DUFs medlemsorganisationer
- Du er under uddannelse
- Du har kørekort
ANSÆTTELSE
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab på en ung og dynamisk arbejdsplads på DUF -Dansk Ungdoms Fællesråd. Du bliver en del af afdelingen for Tværgående indsatser og udvikling.
Arbejdstiden vil gennemsnitligt være 12 timer ugentligt med mulighed for flere timer i perioder. Arbejdet kan så vidt muligt tilrettelægges fleksibelt. I forbindelse med afvikling af Demokratiets Dag i efteråret må der forventes spidsbelastningsperioder, og der kan til tider forekomme aftenarbejde og rejseaktivitet i Danmark.
Timelønnen udgør 144,00 kr. i timen + 12,5 % feriepenge for bachelorstuderende.
159 + 12,5% feriepenge for kandidatstuderende.
Tiltrædelse: 15. august
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles løbende, men ansøgningsfristen er den 15. juni. Send en motiveret ansøgning og CV via linket Søg stillingen.
Ved spørgsmål om stillingen kan du kontakte konsulent i demokratiteamet Laura Nylykke på telefon 60201445 eller mail [email protected]
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Laura Nylykke
Tlf.: 60201445
Ansøgningsfrist:
24. juni 2026
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: