Studiejob: Legal & Compliance Assistant
Cand
Vil du arbejde med kontrakter, compliance og juridisk kvalitetssikring i en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel kultur?
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en studerende inden for erhvervsjura, som kan hjælpe med at skabe struktur og juridisk overblik på tværs af kontrakter og samarbejdsaftaler. Du bliver en del af en mindre organisation med 13 medarbejdere, hvor man arbejder tæt sammen og hjælper hinanden i hverdagen.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Udarbejdelse og optimering af standardkontrakter
- Oprettelse af templates til leverandør- og kundekontrakter
- Gennemgang og validering af modtagne kontrakter, tilbud og salgsaftaler
- Juridisk kvalitetssikring i forbindelse med leverandørsamarbejder
- Compliance-relaterede opgaver, herunder vurdering af krav i offentlige udbud
- Undersøgelse og dokumentation af forhold omkring underleverandører
- Ad hoc-opgaver og generel sparring på juridiske problemstillinger
Vi forestiller os, at du:
- Læser erhvervsjura, HA(jur.) eller lignende
- Har interesse for kontrakter og compliance
- Arbejder struktureret og detaljeorienteret
- Er god til at kommunikere og trives med dialog på tværs af samarbejdspartnere
- Er åben, selvstændig og ikke bange for at tage kontakt til leverandører eller kunder
- Trives i et uformelt miljø med stor frihed og ansvar
Virksomheden
Du bliver en del af en specialiseret virksomhed med 13 medarbejdere, som arbejder i et professionelt og internationalt miljø med fokus på sikkerhed, kvalitet og stærke samarbejder. Virksomheden har en flad organisation og en uformel kultur, hvor man taler åbent med hinanden og hjælper til på tværs af opgaver.
I rollen vil du få stor indsigt i virksomhedens juridiske og kommercielle processer og arbejde tæt sammen med virksomhedens direktør omkring kontrakter, compliance og juridisk kvalitetssikring. Der er korte beslutningsveje, stor grad af ansvar og mulighed for at få reel indflydelse på arbejdsgange og struktur.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: