New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til data management i aktiv klinisk forskningsgruppe (DALY-CARE)

Region Hovedstaden



CLL-laboratoriet, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet

DALY-CARE-projektet søger en studentermedhjælper til at hjælpe med data management snarest muligt.

DALY-CARE er et datadrevet forskningsprogram baseret på real-world data fra mere end 70.000 patienter med lymfoide cancere. Vi arbejder med data fra Sundhedsplatformen (SP), Sundhedsdatastyrelsen (SDS) og SundK samt data fra vores eget laboratorium, som vi bruger til forskning og udvikling af kræftbehandling. Vores data behandles på Nationalt Genom Centers forsknings-cloud.

Vi er en forskningsgruppe ledet af professor og overlæge Carsten Utoft Niemann og består bl.a. af postdocs og ph.d.-studerende med baggrund som læger, bioinformatikere og inden for data science.

Om stillingen
Som studentermedhjælper arbejder du sammen med projektets data manager om at vedligeholde og forbedre den datainfrastruktur, som forskningsgruppen bygger på. Afhængigt af dine kvalifikationer kommer du både til at løse konkrete, afgrænsede opgaver og til at bidrage til udvikling af dataplatformen.

Dine arbejdsopgaver kan blive at:

  • bidrage til migrering af dele af databasen fra SQL til et filbaseret system (Parquet/DuckDB)
  • opbygge og vedligeholde pipelines til upload af nye dataudtræk fra SP, SDS og SundK
  • automatisere indlæsning, rensning og transformation af data fra forskellige kilder
  • udføre pseudonymisering af data
  • udarbejde automatiske coverage-rapporter, der viser, for hvilke perioder og variabler vi har datadækning
  • udarbejde datavaliderings-rapporter, der fanger fejl, mangler og inkonsistens i data
  • dokumentere datastruktur og pipelines
  • hjælpe med den daglige drift af dataplatformen
  • sparre løbende med data manager og øvrige forskere efter behov

Opgaverne tilpasses dine kompetencer, og du behøver ikke kunne det hele fra dag ét - vigtigst er, at du har et programmeringsfundament og lyst til at lære.

Vi forestiller os, at du

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx datalogi, software/IT, bioinformatik, sundheds-IT, data science, ingeniør eller tilsvarende med minimum ét år tilbage af uddannelsen
  • har erfaring med programmering i R og/eller Python
  • har erfaring med at arbejde på et HPC-system via kommandolinjen i et Linux-miljø (fx Computerome, NGC HPC, UCloud eller Gefion)
  • har en grundlæggende forståelse for sundhedsdata
  • arbejder struktureret, og dokumenterer dit arbejde
  • er selvstændig og klar på at arbejde med virkelige data, der ofte er rodede og har manglende værdier

Vi tilbyder

  • et fleksibelt studiejob, hvor du kan tilrettelægge timerne omkring dit studie
  • konkret, hands-on erfaring med data management på et stort real-world-datasæt i klinisk forskning
  • et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med tæt kontakt til både klinik, forskning og data science
  • tæt sparring med data manager og forskere

Praktisk
Stillingen er på 10 timer om ugen med fleksibel tilrettelæggelse. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for studentermedhjælpere i Region Hovedstaden. Den fysiske arbejdsplads er hos Kræftens Bekæmpelse, Østerbro, hvor forskningsgruppen har til huse.

Ansøgningsfrist er 14. juni 2026 Vedhæft venligst en kort motiveret ansøgning, karakterudskrift og CV. Samtaler forventes afholdt i ugen fra 15. juni 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Data Manager Catrine Høm Karlson på [email protected].

Ansøgningsfrist: d. 14. juni 2026

Lokation: Rigshospitalet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3050815//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT