New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper med interesse for el-infrastruktur til Sweco Energi – Sweco Denmark

Sweco Danmark A/S



Studentermedhjælper med interesse for el-infrastruktur til Sweco Energi
Ansøgningsfrist2026-06-28
JobtitelStudentermedhjælper
LokationStorkøbenhavn
Søg stillingen

Er du i gang med en ingeniørfaglig uddannelse, og vil du omsætte din viden til praksis i projekter, der understøtter den grønne omstilling? Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får ansvar og samtidig tæt faglig sparring i hverdagen?
I Sweco Energi arbejder vi med nogle af de mest komplekse og spændende projekter inden for energisektoren. I transmissionsteamet har vi fokus på transmission og distribution af elektrisk energi – fra planlægning og design til implementering og vedligeholdelse af energiinfrastruktur.

Swecos energiforretning spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og vi arbejder målrettet med bæredygtige løsninger, der bidrager til en mere effektiv og stabil energiforsyning. Du bliver en del af en organisation med flad ledelsesstruktur og et miljø, hvor trivsel og samarbejde er en naturlig del af dagligdagen.

Om stillingen
Med forankring i København (Ørestad) på Sweco Danmarks hovedkontor støtter du transmissionsteamets ingeniører i deres projektarbejde og får et godt indblik i, hvordan rådgivning og projektering foregår i praksis. Opgaverne tilpasses dit studie og dit niveau, og du får mulighed for at udvikle dig i takt med, at du bliver fortrolig med vores projekter og leverancer. Jobbet vil timemæssigt ligge mellem 10-20 timer om ugen – med respekt for og fleksibilitet omkring studiet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Understøtte projektteamet med tekniske afklaringer, analyser og mindre beregninger (afhængigt af dit niveau)
  • Bidrage til dokumentation, notater og kvalitetssikring af projektmateriale
  • Assistere med udarbejdelse og strukturering af teknisk materiale til projektering og udbud
  • Hjælpe med håndtering af projektdata og leverancer (fx struktur, filstyring og opfølgning)
  • Deltage i interne møder og samarbejde med kolleger på tværs af fag og grænseflader
  • Løse ad hoc-opgaver i forbindelse med projektgennemførelse og faglig videndeling

Om dig
Du er nysgerrig og har lyst til at lære, og du trives i et miljø, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Du har en struktureret tilgang og går op i at levere gennemarbejdet materiale – også når der er flere ting i gang på samme tid.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 1-2 år tilbage af din ingeniørfaglige uddannelse inden for elektroteknologi gerne med fokus på el-distribution
  • Har interesse for el-infrastruktur og energisystemer (fx transmission/distribution)
  • Arbejder struktureret og har sans for kvalitet i dine leverancer
  • Trives med samarbejde og bidrager aktivt i et team med faglig sparring
  • Kommunikerer klart på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Har lyst til at tage ansvar i takt med, at du bliver introduceret til opgaverne

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og andre relevante dokumenter på linket nedenfor. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Rasmus Aabye Olsen på mail: [email protected].

Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • More

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sweco Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sweco Danmark A/S

Main office: Granskoven 8, 2600 Glostrup

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3053015//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT