New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Struktureret studentermedhjælper til spændende opgaver

Professionshøjskolen Absalon



Er du studerende og på udkig efter et spændende og relevant studiejob med mulighed for ansvar og udvikling, så er det dig, vi søger i Center for Ledelse og Organisering på Professionshøjskolen Absalon. Din opgave vil primært være at understøtte vores specialkonsulent med flere administrative driftsopgaver, der knytter sig til Diplomuddannelsen i Ledelse. Derudover får du mulighed for at understøtte vores lektorer i forfremmelsesprogram med administrative opgaver i relation til vores forskningsområde.

På Absalon åbner vi døre til nye karriereveje. Vi arbejder målrettet på at sikre, at professionelle har de bedste muligheder for at skabe en karriere i bevægelse - ved at udvikle sig, skifte spor eller opbygge nye kompetencer. Derfor skaber vi relevante og fleksible muligheder for kompetenceudvikling - for den enkelte, organisationer og virksomheder.

Din profil
Vi søger en engageret og positiv studentermedhjælper, der kan genkende sig selv i følgende:

Ansvarsfuld og struktureret: Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine egne opgaver. Du formår at skabe overblik og prioritere dine opgaver, også selvom der kan være flere på en gang. Du arbejder struktureret og følger altid dine opgaver til dørs inden for aftalte deadlines.

Engageret og nysgerrig: Dugår til opgaverne med engagement og lyst til at lære. Du stiller spørgsmål, er nysgerrig og tager initiativ til at finde løsninger på opgaverne. Du trives med at arbejde med driftsopgaver, men er samtidig åben for nye opgaver.

God til at samarbejde og skabe relationer. Du er imødekommende og samarbejdsorienteret i din tilgang til både kolleger og samarbejdspartnere. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og trives med at arbejde i et team, hvor alle hjælper hinanden.

Derudover forventer vi, at du:

  • er studerende, gerne i starten af din videregående uddannelse
  • har interesse for at arbejde med administrative opgaver
  • har kendskab til Microsoft 365

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper i Center for Ledelse og Organisering skal du blandt andet arbejde med følgende opgaver:

Administration og daglige driftsopgaver: Du skal understøtte centerets specialkonsulent med driftsopgaver på Diplomuddannelsen i Ledelse herunder booke møder, bestille forplejning, gøre klar til undervisningen osv. Desuden får du driftsopgaver i forbindelse med vores forskningsområde, hvor du skal understøtte lektorer i forfremmelsesprogram til docent.

Planlægning og koordinering: Du skal hjælpe med at planlægge undervisningen på Diplomuddannelsen i Ledelse og sammen med centerets specialkonsulent stå for koordineringen mellem ledelsen, underviserne og administrationen.

Kommunikation: Du skal hjælpe centerets specialkonsulent med at udarbejde PowerPoint præsentationer og andet kommunikationsmateriale til diverse møder og udvalg.

Dine kolleger
Du bliver ansat i Center for Ledelse og Organisering på Campus Roskilde. Dine kolleger består af en centerchef, en uddannelsesleder, en specialkonsulent og 15 undervisere.

Du ansættes i en stilling på mellem 8-15 timer om ugen. Mængden af arbejde vil variere afhængig af tidspunktet på året.

Sådan ansøger du

  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er som studentermedhjælper og vi vil gerne have, at du begynder den 1. august 2026. Ansættelsen ophører, når du stopper som studerende.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte specialkonsulent Mette Zebitz Nielsen på mail [email protected] eller telefon 72 48 26 38.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre på denne side senest den 19. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 29. juni.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: d. 19. juni 2026

Lokation: Roskilde

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Professionshøjskolen Absalon



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (19 June 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Professionshøjskolen Absalon

Main office: Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse

Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus. Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3055219//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT