New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Skolepædagog til Skolen ved Sundet – med fokus på deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Undervisning

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.06.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Har du lyst til at gøre en forskel for børn, der har brug for lidt ekstra støtte for at trives i skolen? Og kan du skabe ro, struktur, relationer og deltagelsesmuligheder i både klassefællesskaber og mindre læringsmiljøer? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Vi søger en engageret inklusionspædagog til Skolen ved Sundet med tilknytning til skolens mellemform Rum til Ro (RTR) og med opgaver i almenklasserne, fx støtte, forløb og pædagogisk sparring.

Rum til Ro er skolens mellemform – et pædagogisk tilbud til elever, der går i almenklasser, men som i perioder har brug for et andet læringsmiljø i nogle fag eller frikvarterer. Vi arbejder inkluderende med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og på at bygge bro tilbage til fællesskabet i klassen.

Som skolepædagog bliver du en vigtig del af et tværfagligt team af lærere, pædagoger og ressourcepersoner, der samarbejder tæt om børn i særligt sårbare positioner.

Stillingen indeholder både opgaver i RTR og støttefunktioner i almenklasserne, hvor du skal understøtte elevers deltagelse fagligt, socialt og følelsesmæssigt.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • støtte elever i undervisningen, i overgange og i frikvarterer
  • arbejde tæt sammen med lærere om at skabe inkluderende læringsmiljøer i klassen
  • skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i elevernes skoledag
  • understøtte elever i følelsesregulering, sociale relationer og deltagelse i fællesskaber
  • planlægge og deltage i aktiviteter og indsatser sammen med både lærere og pædagoger på skolen
  • bidrage med pædagogiske perspektiver i tværfagligt samarbejde omkring elevernes trivsel og udvikling
  • være en rolig, tydelig og stabil voksen for børn, der kan have brug for ekstra støtte til sociale situationer, krav og skift i hverdagen
  • være en del af skolens ressourcecenter

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog
  • har erfaring med børn i skolealderen – gerne fra skole eller fritidsinstitution.
  • har interesse for inklusion, specialpædagogik og arbejdet med børn i udsatte positioner
  • kan skabe stærke relationer og møde børn med ro, tydelighed og nysgerrighed
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i pressede situationer
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde og tager aktivt ansvar i hverdagen
  • ser værdien i at arbejde både forebyggende, foregribende og indgribende omkring børn og fællesskaber
  • er god på skrift og kan gå forrest i at formulere mål og indsatser i samarbejde med lærere og pædagoger

Om os
Skolen ved Sundet er en firesporet folkeskole med både almenklasser og specialklasserække. Vi ligger tæt ved Amager Strand i flotte nyrenoverede bygninger og har ca. 945 elever.

Vi arbejder med Københavns Kommunes strategi om mangfoldige børnefællesskaber og lægger vægt på en inkluderende praksis, høj faglighed, stærke relationer og et tæt teamsamarbejde.

På Skolen ved Sundet ser vi inklusion som et fælles ansvar, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle læringsmiljøer, hvor flere børn kan lykkes og opleve sig som en værdifuld del af fællesskabet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 32 timer om ugen med opstart 1. august 2026. Stillingen er på skolenorm.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Otzen på 30 34 33 94 eller skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 28 35 43 89.

Læs også mere om os på skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV.

Søg via linket senest torsdag den 18. juni 2026
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 26 2026.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 June 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3056241//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT