New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studiejob med mening? Bliv rådgiver hos Djøf

DJØF



Studiejob med mening? Bliv rådgiver hos Djøf
Vil du have et studiejob, hvor du bliver virkelig skarp på arbejdslivet, jura og rådgivning? Så læs med her. Hos Djøfs studenterrådgivning hjælper vi medlemmer med alt fra jobsøgning til juridiske spørgsmål. Og vi leder løbende efter nye studerende, der vil være med.

Bliv en del af vores unikke fællesskab i Djøfs studenterrådgivning
I Djøfs studenteropgavefællesskab ligger dit primære fokus i at rådgive, vejlede og bistå vores medlemmer i deres arbejdsliv. Det gør du ved at rådgive både telefonisk og over mail, hvor medlemmets ønsker og behov er det der former din arbejdsdag.

Vi er et selvkørende team, der selv driver hverdagen sammen, og du får masser af indsigt og ansvar i jobbet. Som en af vores rådgivere siger:

”Mit job som rådgiver i Djøf's studenterrådgivning er spændende, fordi hver dag byder på nye udfordringer. Den ene dag får jeg spørgsmål til karrierevejledning, eller spørgsmål om ret til løn under sygdom. Andre dage, forhandler jeg om rettigheder med en arbejdsgiver på vegne af et medlem. Jeg får en masse kompetencer som jeg helt sikkert kan bruge i mit fremtidige arbejdsliv, uanset hvor eller hvad, jeg ender med at skulle arbejde med, når jeg er færdig med mit studie”;
Sofus Lorentzen, Rådgiver i Studenterrådgivningen

Som ansat i Djøfs Studenterrådgivning kan du se frem til at:

  • være medlemmernes sparringspartner i forhold til jobsøgning, arbejdsliv, lønforhandlinger, CV/ansøgning, jobsamtaler og trivsel
  • rådgive medlemmerne om juridiske områder som fx kontrakt- og ansættelsesvilkår
  • ringe til vores medlemmer og tilbyde dem relevant rådgivning og sparring med afsæt i deres situation
  • selv at forhandle og rådgive i sager om fx manglende løn eller afskedigelser – vi behandler sagen fra start til slut i tæt sparring med Djøfs juridiske konsulenter
  • indgå i rådgivningen af Djøfs medlemmer på det offentlige og private område
  • få løbende mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver og udvikle dine kompetencer
  • opnå bred viden om arbejdsmarkedet og ansættelsesretlige problemstillinger

Vi forventer naturligvis ikke, at du kan varetage alle opgaver fra begyndelsen. Du bliver klædt godt på gennem et oplæringsforløb, ligesom du sammen med resten af teamet løbende bliver opkvalificeret, så du kan yde rådgivning af høj kvalitet til vores medlemmer. Du indgår i et team, hvor alle er studerende – og hvor man hjælper hinanden. Vi er 30 studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde, der spænder bredt mellem bl.a. jura, psykologi, statskundskab, kommunikation og erhvervsøkonomi.

Vi leder efter dig, der måske kan nikke ja til noget af det her:

  • læser en relevant uddannelse på fx Københavns Universitet, Copenhagen Business School eller Roskilde Universitet og har nogle år tilbage af studiet
  • trives i en rolle som rådgiver, der indebærer daglige samtaler med forskellige profiler
  • er nysgerrig på sagsbehandling og ansættelsesretlig viden - og måske allerede har erfaring med det
  • er effektiv og motiveres af at arbejde målrettet og resultatorienteret i forhold til teamets mål
  • kan udvise fleksibilitet og bevare overblikket – også når der er travlt

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads

Det med småt
Arbejdstiden er 15 timer om ugen og ligger som udgangspunkt mellem kl. 8.45 og kl. 16.15 mandag til fredag. Du kommer til at deltage i ét teammøde om måneden og ét månedligt ringe-event i forbindelse med den opsøgende rådgivning. Begge disse aktiviteter ligger i tidsrummet fra kl. 16 til kl. 19. Derudover forventer vi, at du har lyst til, fra tid til anden at deltage på messer og repræsentere Djøf på vores stande, hvis vi fx besøger studiestederne. Din arbejdsplads vil være i Djøf, på Nørreport i København. Du vil blive månedslønnet, og lønnen er 11.699,70 kr.

Lyder det som et match?
Så send din ansøgning og CV via linket. Når kolleger fx bliver færdige på studiet eller tager på udveksling, åbner der sig nye pladser, så du kan søge hele året.

Er du endnu ikke helt sikker, så ræk endelig ud til chefkonsulent Lars Petersen på [email protected] eller rådgivningschef Lotte Jepsen på [email protected]

I Djøf arbejder vi løbende på at minimere bias i vores rekrutteringsproces. Vi lægger vægt på dine faglige og personlige kompetencer frem for fx køn, alder eller etnicitet – og opfordrer dig til at søge, hvis du vurderer, at du matcher de ønskede kompetencer og den beskrevne profil.

Ansøg her

Kontaktinfo
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark Hovedstaden

Lotte Jepsen

[email protected]

Djøf er akademikernes og ledernes fagforening. Vi er et fagligt fællesskab for over 100.000 medlemmer i det private og offentlige - og studerende ved de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser. Vi driver faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring - og debat om de svære dagsordener og fremtidens arbejdsmarked. Vi bygger netværk og relationer mellem fagligt ligesindede. Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og vi bakker dig op - også juridisk, hvis du får behov for det.

Når du lykkes - lykkes vi.

I Djøf ønsker vi at afspejle samfundets mangfoldighed. Derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Placering:
{"street":"Gothersgade 133","city":"København K","state":"Hovedstaden","zip_code":"1123","country":"Danmark","latitude":"55.6846627","longitude":"12.5724482"}

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DJØF



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DJØF

Main office: Gothersgade 133, 1123 København K

Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 111.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3056590//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT