New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper søges til IT Support

Aalborg Universitet (AAU)



Studentermedhjælper søges til IT Support

Jobbeskrivelse
Har du et medfødt servicegen? Er du familiens IT-Supporter? Kan du lide at arbejde med mange forskellige ting – og er du lidt af problemknuser?
Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så er du måske vores nye studentermedhjælper. Vi søger en studentermedhjælper pr. 1. september 2026 eller snarest herefter til vores team IT Support Aalborg, som hjælper AAUs ansatte og studerende. Teamet supporterer vores brugere over telefonen, via sager i en serviceportal, ved fysisk henvendelse i vores servicedeske eller ude hos brugerne.

Det er ikke et krav, at du går på en IT-baseret uddannelse – i stedet ønsker vi at:

  • Du har naturligt flair for IT eller har interessen
  • Du kender til vigtigheden af at levere en god service
  • Du er udadvendt og har lyst til at tale med og hjælpe mennesker
  • Du har måske faring fra tidligere job med service og evt. telefonisk kundeservice
  • Du er bachelorstuderende
  • Du er god til at formulere dig på dansk og engelsk – både på skrift og i tale

Dine opgaver:

  • Sagshåndtering i serviceportalen
  • IT-support indenfor Windows, MAC, mobile devices og digitale værktøjer til samarbejde, møder og undervisning f.eks. MS Teams, ZOOM, videokonference, AV i lokaler
  • Opsætning af wifi og print
  • IT-hjælp til nyansatte og nye studerende

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsteam med kompetente, imødekommende og engagerede kollegaer
  • Fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamenstid
  • Varierende arbejdsopgaver – det er sjældent kedeligt!
  • Grundig hjælp og oplæring i dine opgaver
  • Weekend- og aftenfri

Om stillingen:
Vi supporterer hele AAU, og du vil derfor komme i kontakt med mange fagligheder, problemstillinger og nationaliteter.
Du kommer til at indgå i et team med både fastansatte og andre studentermedhjælpere, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden, og tonen er let og uformel.
Vi er fordelt på adresserne Kroghsstræde 3 og Rendsburggade 14, som begge kan være dit arbejdssted.

Vi søger en studentermedhjælper, som kan arbejde gennemsnitligt 8,5 timer om ugen. Timeantallet kan variere fra uge til uge afhængig af dit studie og behovet for os, vagter planlægges månedsvis. Du optjener ferie og særlige feriedage. Der er ret til løn under sygdom.
Arbejdstiden ligger indenfor vores åbningstider, som er mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-15.30.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Studiejournal
  • Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.

Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende cirkulære om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) efter cirkulære om organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.

Kontakter

Ansøgningsfrist
02-08-2026

Ref. nummer
2026/701

Afdeling
IT Services

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Universitet (AAU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Universitet (AAU)

Main office: Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Workplace has right now 110 employees with higher educational background. In last periode they hired 105 candidates and 50 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3068967//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT