New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Er du psykolog og har et stort hjerte for anbragte børn og unge? Så har vi en stilling på 10 timer om ugen.

Svendborg Kommune



Skovsbovej Børne- og Ungehjem søger en psykolog, som kan understøtte os i fagligt i behandlingsdelen 10 timer om ugen, med tiltrædelse hurtigst muligt og ellers gerne pr. 1. oktober 2026.
Vil du være del af et dygtigt team i et varmt og spændende hus, og er du uddannet psykolog og brænder for den systemiske og narrative teori, så er det dig, vi leder efter. Vi søger en engageret, fagligt dygtig samt systemisk og narrativt funderet psykolog, der i et tæt tværfagligt fællesskab kan skabe optimale betingelser for udvikling og trivsel for vores børn og unge. Du vil både blive udfordret og værdsat, og du vil være med til at udvikle og sikre optimal behandling, så vores børn og unge mødes præcis der, hvor de kan udvikle sig følelsesmæssigt, socialt, kognitivt og personligt.

Vi er et Børne- og Ungehjem under barnets lov § 43.6 og har plads til 12 børn i alderen 3-18 (22+) år. Børnene, der bor på Skovsbovej Børne- og Ungehjem, er vokset op i hjem med så store udfordringer, at deres udvikling er truet. Børnene er ramt af personlige, sociale og adfærdsmæssige udfordringer som følge af en udfordrende opvækst. Nogle af vores børn kan have selvskadende eller udadreagerende adfærd, derfor arbejder vi med risikovurderinger og forebyggelsesplaner. Kendetegnet for alle vores børn er, at de har behov for udviklingsstøtte, ro og kærlige rammer, indtil de som udgangspunkt kan komme hjem igen.

Først og fremmest er det vigtigt, at du er god til at se barnet og den unge samt deres potentialer og agere ud fra deres behov. Det er vigtigt, at du forstår, at det er barnets og den unges hjem, hvor vi skal sikre de oplever tryghed, nærvær og omsorg. Du skal møde vores børn og unge fordomsfrit med masser af glæde, smil, nysgerrighed ro og forudsigelighed og ikke mindst et kærligt og omsorgsfuldt blik. De er den eneste grund til, vi er her.

Vi har et tæt samarbejde med Danske Anbragtes Vilkår, blandt andet omkring Retten til egen historie, samt Et Rigtigt Hjem. Vi har derfor fokus på vores dokumentationspraksis, samt hvordan vi skaber hyggelige, trygge og hjemlige rammer for vores børn og unge.

Vi er på Skovsbovej Børne- og Ungehjem kendt for vores tætte samarbejde med samt inddragelse af børnene og de unges familier og netværk. Vi vægter inddragelse af familie og netværk højt i børnene og de unges hverdag.

Der er mulighed for sparring med øvrige psykologer ansat i Center for børn, unge og familier i Svendborg Kommune.

Arbejdsopgaver

  • Psykologfaglig sparring og respektfuldt samarbejde med pædagoger, samarbejdspartnere, forældre og netværk.
  • Turde gå tæt på personalet og guide samt vejlede ift. det behandlingsmæssige arbejde med børnene og de unge.
  • Varetage akutsamtaler med medarbejdere.
  • Sikre at behandlingsplaner fra psykiatrien inkorporeres i det daglige arbejde på Skovsbovej.
  • Du skal deltage i behandlingsmøder og være med at lave udviklingsplaner for børnene.
  • Understøtte arbejdet med individuelle risikovurderinger og forebyggelsesplaner.
  • Deltage i noget af personalemøderne, som er placeret onsdage i ulige uger.
  • Deltagelse i relevante møder, herunder visitationsmøder.
  • Timerne vil være placeret på forskellige tidspunkter af dagen, så der vil være forventning om tilstedeværelse, en eftermiddag og aften om ugen.
  • Være en del af Skovsbovejs faglige udvikling.

Vi vægter følgende højt:

  • At du er velfunderet i den systemiske og narrative teori og værktøjer.
  • At du har gode skriftlige og kommunikative evner.
  • At du kan indgå i et team, og du kan sætte din faglighed i spil.
  • At du er god til at samarbejde.
  • At du kan sætte dig for bordenden og tage styringen ift. behandlingsdelen.
  • At du kan understøtte personalet i at sikre børnene og de unge i deres indflydelse på eget liv, og at du har inddragelse som mindset.
  • At du sætter barnet og den unge i centrum og er god til at se bagom adfærd.
  • At du er god til at sparre med dine kollegaer.
  • At du vægter familie og netværkssamarbejde højt.
  • Du kan formidle din psykologfaglige viden.
  • Du har erfaring med skriftlig dokumentation af høj kvalitet, herunder statusskrivelser, behandlingsplaner og understøttende beskrivelser til brug for indstillinger.
  • Du er i stand til følelsesmæssigt at bevare roen og være tålmodig og vedholdende.

Forventninger til dig:

  • Du er systemisk og narrativt funderet (dette er et krav).
  • Du har en faglig ballast, der gør, at du behandlingsmæssigt har engagement og drive.
  • At du arbejder struktureret og kan være handlekraftig, når det er nødvendigt.
  • Du er i stand til at omsætte teori til en praktisk virkelighed.
  • Du er åben for at lære nyt, og er i stand til at formidle psykologfaglig viden på en letforståelig måde - både mundtligt og skriftligt.
  • Du har respekt for forskellige faggruppers kompetence og er oprigtigt interesseret i tværfagligt samarbejde, er lyttende og kreativt tænkende omkring behandlingen af børnene.
  • Du er entusiastisk, energisk og du kan grine af dig selv og med andre.
  • Du har nemt ved at skabe kontakt til børn og unge.

Lidt om os på Skovsbovej

Vi er ca. 14 fastansatte medarbejdere, og derudover har vi et fast hold af dygtige, timelønnede vikarer.
Udover uddannede socialpædagoger er der ansat nattevagter, pædagogstuderende, vi har vores egen kok og administrativ specialist.

På Skovsbovej Børne- og Ungehjem inddrager vi udover naturligvis børnene, også forældre og netværket så meget som muligt omkring deres børn. Vi arbejder altid hen imod en mindre indsats omkring barnet, hvis det er muligt.

Børnene og de unge har typisk historier og oplevelser med sig i livet, som kan gøre dem i tvivl og usikre på egne kompetencer og ressourcer. Børnene kan reagere med selvskade, selvmordstanker, ængstelighed, og dermed blive ramt af ensomhed, isolation og tvivl om sig selv og deres relationer til andre. Enkelte kan også reagere med udadreagerende adfærd.

Vi vægter ordentlighed og høj faglighed i huset. Vi får løbende supervision, og der er plads til at sparre med hinanden i hverdagen.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse

Placeringen af dine timer aftales i tæt samarbejde med afdelingsleder Karen Lasthein Andersen. Du skal beregne ca. en eftermiddag og aften om ugen, samt onsdag formiddag i ulige uger.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst (KL-akademikere).

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 14.389 og 17.777 kr. pr. måned ved 10 timers ansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og Unge direktøren.

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til Karen Lasthein, afdelingsleder Skovsbovej Børne- og Ungehjem, på mobil: 23106115 (træffes ikke i ugerne 29, 30, 33 og 34).

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: torsdag den 20. august 2026.
Udvælgelse af ansøgere og dermed indkaldelse til samtaler sker fredag den 21. august 2026.

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026 i tidsrummet 12.00 til 15.30

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Skovsbovej

Ansøgningsfrist: 20 August 2026

Placering: Skovsbovej, 101, 5700, Svendborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Svendborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Svendborg Kommune

Main office: Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Svendborg Kommune ligger på Sydfyn og omfatter både Svendborg by samt en række mindre bysamfund og øer i Det Sydfynske Øhav. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af maritim kultur, stærke fællesskaber og et aktivt uddannelses- og erhvervsliv.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3077643//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT