Ansvarlig for weboplevelser (Studentermedhjælper)
CLEVER A/S
Der er fart på i den digitale verden, og derfor søger vi en studentermedhjælper med god sans for indhold, e-commerce og digitalt design.
Din rolle
Du bliver sammen med dine kollegaer ansvarlig for, at vores hjemmeside Clever.dk og vores andre platforme skaber værdi for vores eksisterende kunder og inspirerer nye til at vælge os til. Du vil være med til at styrke vores hjemmeside både fra et brugermæssigt og kommercielt perspektiv. Det betyder, at du sørger for at opdatere og vedligeholde platformene. Vi er en arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig, så derfor er vi begejstrede, hvis du også bidrager med dine inputs til at udvikle og optimere Clevers platforme. Med din sans for grafisk arbejde gør du indholdet på vores platforme visuelt pænt og samtidig brugervenligt.
Stillingen er på 15-20 timer ugentligt, og vi ved godt, at studielivet kan kræve stabilitet, så det forsøger vi at imødekomme, så du kan få din hverdag med arbejde og studie til at hænge fornuftigt sammen. Det er en studentermedhjælperstilling, og derfor er det nødvendigt, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.
Din hverdag
Din hverdag er primært på kontoret sammen med dit team, hvor din hverdag fyldes med:
- at vedligeholde og opdatere indhold på vores website.
- opgaver i forbindelse med marketingaktiviteter.
- opsætning af PowerPoints.
- afklare omfanget af opgaver sammen med stakeholders og andre teams i Clever.
- at teste og eksperimentere i vores optimeringsværktøj.
Hvem er du?
Når vi drømmer om vores nye kollega, ser vi dig, der:
- har lyst til at lære og udvikle dine færdigheder.
- har en relevant uddannelsesbaggrund f.eks. inden for UX, digital kommunikation, markedsføring eller e-commerce. Det er ikke afgørende, hvilken specifik uddannelse du kommer fra, men vi forventer du har en interesse for det digitale.
- har et grafisk øje, bl.a. til at opsætte visuelt attraktivt og brugervenligt indhold.
- har kommerciel forståelse og er interesseret i e-commerce og udvikling af websites.
- er struktureret og løsningsorienteret.
Det er en bonus, hvis du kender til Hotjar, GA4 eller har erfaring med at trække og analysere data.
Dit team
Du bliver en del af team WOP, som står for Web Oplevelses Platform. I teamet er vi 6 gode kollegaer med fagligheder inden for frontendudvikling, backendudvikling, UX og UI. Vi holder af at dele hverdagen sammen på kontoret, hvor vi ofte sparer med hinanden. Vi har det sjovt, når vi arbejder, men i den grad også uden for arbejdet, hvor vi senest har dystet på bowlingbanen.
Medledelseskompetencer - Vi er nemlig organiseret anderledes
- Du holder dit ego i skak og arbejder mod et fælles mål.
- Du tager ansvar for både dig selv og teamet.
- Du er en holdspiller, der ser samarbejde som vejen til de bedste resultater.
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Finder vi det rette match, kan vi finde på at lukke opslaget før fristen. Så hvis du tænker, at det her job er det rigtige for dig, så send din ansøgning allerede i dag, så du er sikker på at komme i betragtning. Vi håber, at vi gennem din ansøgning kan lære dig at kende og se, hvad du kan bidrage med. Det er fint, hvis du bruger AI-værktøjer til inspiration – men husk at personliggøre din ansøgning, da vi leder efter hele mennesker.
Vi holder en lang velfortjent sommerferie væk fra computeren og er tilbage i uge 35, hvor du kan forvente at høre fra os.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os, på: www.clever.dk/velkommen eller vores Instagramkonto @liveticlever.
Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces, kan du læse mere her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 23. august 2026
Lokation: København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: