New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til marketingafdeling i TourCompass

TourCompass A/S


Forestil dig et studiejob, hvor du får lov at nørde ord, historier og gode idéer. Hvor kreativitet, skarp formulering og sans for detaljen er i centrum, og hvor du er med til at fortælle de historier, der får folk til at drømme om deres næste rejse. 

Hvis du er typen, der elsker at finde den rette vinkel på en tekst, og som ikke bliver træt af at jagte den perfekte overskrift (eller rette et komma en ekstra gang), så er der nu en unik mulighed for at blive en del af det kreative og handlekraftige marketingteam i TourCompass. 

Dine primære arbejdsopgaver:  

  • Researche og skrive fængende rejsetekster til f.eks. blogindlæg og landingssider  
  • Skabe indhold til vores nyhedsbreve og sociale medier, der får folk til at stoppe op i feedet 
  • Finpudse tekster med et skarpt øje for korrektur 
  • Opsætte og opdatere indhold i vores CMS, så alt ser skarpt ud 
  • Planlægge og opsætte SoMe-opslag via Later 
  • Sætte nyhedsbreve op i vores mailsystem Customer.io 
  • Billedredigering og lignende opgaver  
  • Kaste dig over andre ad hoc-opgaver, når afdelingen har brug for en ekstra hånd 

Vi forestiller os at du:  

  • Elsker at kaste dig over research og finde den rette vinkel på en tekst, uanset om emnet er nyt for dig 
  • Skriver flydende og præcist – og er den slags, der ser stavefejl og fejlplacerede kommaer, før andre gør 
  • Er fuld af idéer og tør dele dem, selv når de er skæve eller utraditionelle 
  • Trives med at arbejde selvstændigt og struktureret, uden at miste blikket for detaljen 
  • Har godt sprogøre og taler som minimum dansk og engelsk (gerne også tysk) – vi opererer nemlig på 7 forskellige sprog 

Hør hvad vores tidligere studentermedhjælper sagde om jobbet: 

”Det er på ingen måde en overdrivelse at kalde TourCompass det bedste sted at være studentermedhjælper! 3 år er fløjet afsted takket være et godt arbejdsmiljø, plads til en masse læring og ikke mindst de skønneste kollegaer. Her føler du dig ikke "bare" som studentermedhjælper, men som en vigtig del af hele teamet.” 

Hvem er dine nærmeste kollegaer?  

Du bliver en del af et kreativt og engageret marketingteam bestående af 6 fastansatte samt en anden studentermedhjælper. Hos os er studentermedhjælpere ikke bare en ekstra hånd, men en uundværlig del af, at hjulene kører rundt i afdelingen. Vi er i øvrigt et team, der snakker meget og griner sammen, og vi glæder os til, at du bliver en del af vores fællesskab. 

Hvad får du mere?  

  • Deltidsstilling på 8-12 timer/uge på vores kontor i Viby (med fleksibilitet omkring eksaminer/ferier) 
  • Reel erfaring fra en marketingafdeling i rivende udvikling 
  • Indblik i rejsebranchen – det er en branche, hvor der altid sker spændende ting.  
  • Mulighed for at planlægge dine timer omkring dit studie  
  • Frokostordning mandage og onsdage.  
  • Et socialt fællesskab med sommerfest, julefrokost og alt derimellem. Vi hygger os, og du er med. 

Om TourCompass  

TourCompass er et internationalt rejsebureau i vækst, der opererer på syv europæiske markeder og med kontorer i Danmark, Tyskland og England. Vi skaber trygge og mindeværdige eventyr med fokus på oplevelser, personlig service og gennemtænkte rejser. Vores mål er at gøre det nemt og sikkert for vores gæster at opleve verden – fra første kontakt til hjemkomst, i tæt samarbejde med hele vores team.  

En kultur, du har lyst til at blive en del af  

Hos os er der plads til ægte mennesker. Vores kultur bygger på tillid, fleksibilitet og en jordnær omgangstone, hvor idéer bliver hørt, og hvor vi hjælper hinanden i hverdagen. Vi er professionelle og ambitiøse, men altid med varme, humor og fællesskab. Mange af vores kolleger har været hos os i mange år, og det er vi stolte af. Sammen skaber vi rejseoplevelser, der betyder noget for både vores gæster og for os selv.   

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på . Send venligst en kort ansøgning og CV til . En del af os holder ferie, så mist ikke modet, hvis ikke vi svarer lige med det samme. Vi holder samtaler efter sommerferien i første halvdel af august.   

TourCompass – Fra turist til eventyrrejsende   



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 August 2026
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.

Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply through e-mail [email protected]
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


TourCompass A/S

Main office: Hasselager Centervej 29, st, 8260 Viby J

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3079867//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT