Fuldmægtige hos Bech-Bruun
Bech-Bruun
Vil du begynde din juridiske karriere i et af Danmarks førende advokatfirmaer og arbejde tæt sammen med nogle af landets dygtigste advokater? Vi søger fuldmægtige til vores kontorer i Aarhus og København med tiltrædelse den 1. februar 2027.
Du får en uddannelse på højeste niveau, hvor din udvikling er i centrum
Som fuldmægtig hos os får du en af Danmarks bedste fuldmægtiguddannelser. Som supplement til Advokatsamfundets advokatuddannelse bliver du nemlig en del af vores interne fuldmægtiguddannelse RISE, vores uddannelsesprogram for fuldmægtige, der er skræddersyet til at matche din udvikling. Vi prioriterer din udvikling højt og tilbyder undervisning inden for blandt andet professionel rådgivning, klientforståelse og samarbejde, sikker performance og mental indsigt.
Vi tror på, at samarbejde og innovation skaber de bedste løsninger for fremtiden, for vores klienter og for en attraktiv arbejdsplads. Som fuldmægtig hos os får du derfor:
- Gode udviklingsmuligheder
- Sparring med branchens bedste rådgivere
- Både selvstændig sagshåndtering og teamsamarbejde i større sagskomplekser
- Klientkontakt
- Intensiv undervisning og eksamensforberedelse i Bech-Bruun Academy
- En fuldmægtigansvarlig, der som din mentor hjælper dig med at falde til både fagligt og socialt
”I Bech-Bruun er der høje faglige ambitioner, men også en stærk social kultur, hvor man hurtigt lærer hinanden at kende – både i det daglige samarbejde og gennem talrige sociale aktiviteter. Dette har stor værdi for mig og gør det motiverende at gå på arbejde hver dag.”
Bjarke Hald Appel, advokatfuldmægtig, M&A.
Bliv en del af fremtidens advokatvirksomhed
Hos os arbejder vi på tværs af specialer for at skabe de bedste og mest innovative løsninger for vores klienter. Som fuldmægtig bliver du en del af et engageret og internationalt miljø med høje ambitioner, en flad struktur og et stærkt fagligt fællesskab.
Du får en varieret hverdag med stort ansvar og høje forventninger, men også med plads til fordybelse, forståelse og anvendelse af jura i en kommerciel kontekst.
Vi er en arbejdsplads med fokus på samarbejde og et inspirerende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en stor fuldmægtiggruppe med et godt socialt sammenhold, hvor vi både lærer sammen og af hinanden.
Er du klar til at udfolde dit talent sammen med os?
Vi søger både nyuddannede cand.jur.er, cand.merc.jur.er og erfarne jurister.
Da vi løbende indkalder til samtaler, opfordrer vi dig til at uploade ansøgning, CV og karakteroversigter via vores hjemmeside så hurtigt som muligt.
Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte People Business Partner Anne Marie Floor Kogsbøll eller People Business Partner Anne Katrine Høg-Nørregaard, som kan træffes fra uge 32.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: