New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Hospitalslogistik-administration, releaseplanlægning og sagshåndtering

Region Midtjylland



Hvis du kan lide koordinering og motiveres af tjeklister og blik for detaljerne, så er det måske netop dig, vi mangler i vores Hospitalslogistik-team hos Digitalisering og It i Region Midt.
Hos os får du et spændende og lærerigt studiejob, hvor du kommer helt tæt på administration af de præhospitale it-systemer i en stor og kompleks it-organisation. Hvis det lyder som noget for dig, skal du læse videre, for vi tør nemlig godt love, at det bliver både fagligt interessant og ret fedt.

I Præhospital-teamet arbejder vi bredt med administration og forvaltning af en række af Præhospitalets kritiske it-systemer. Altså de systemer, der er grundstammen i, at vagtcentralen i Region Midt kan modtage 112 og lægevagtsopkald og visitere disse til personalet i ambulancer, akutlægebiler samt helikoptere. Du kommer især til at hjælpe med administrative opgaver i forbindelse med release- og testkoordinering, sagshåndtering, bestillinger og mødeaktiviteter.

Hvilke opgaver kan du se frem til?
Din primære opgave bliver at assistere vores produktforvaltere med administrative opgaver under release- og testprocessen af nye større software-versioner på Præhospitalets kernesystemer.

Hos os sidder du ikke på bænken, men kommer hurtigt helt tæt på release-processen i praksis. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét, og vi hjælper dig trygt og godt i gang. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, kan arbejde struktureret og synes, det er fedt, at vi arbejder på flere indsatser samtidig.

Du kommer bl.a. til at:

  • Udføre alle testindmeldinger fra regionen til den eksterne leverandør og retur
  • Planlægge og deltage i statusmøder med kunde og leverandør om status på testforløb, fejlrettelser og leverancer
  • Tracke alle indmeldte fejl i en fælles oversigt og holde overblikket
  • Administrere sagsbestillinger til vores kolleger i it-drift i forbindelse med opdateringer af it-systemerne
  • Ajourføre og udarbejde idriftsættelsesplaner for software-releases

Hvem er du?
Det vigtigste for os er ikke nødvendigvis, hvad der står på dit studiekort, men at du har lyst til at arbejde med sundheds-it, mennesker og administrative opgaver.

Vi forestiller os også, at du er typen, der:

  • arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • trives med administrative opgaver og tjeklister
  • kan holde overblik over flere opgaver samtidig
  • følger op på tingene i stedet for at håbe, de løser sig selv
  • har mod på at lære og går nysgerrigt til opgaven

Om du lige er startet på din kandidat eller er godt i gang med din bachelor er underordnet, men vi ser helst, at du minimum har et par år tilbage på studiet, så vi har fornøjelsen af dig i en længere periode.

Det er også en fordel, hvis du har en naturlig interesse for it, og at det afspejler sig i dit studievalg.

Velkommen til Hospitalslogistik-teamet
I Hospitalslogistik bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med 20 dygtige kolleger, hvor opgaven er i fokus. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og deler viden på tværs af afdelingen.

Du er med til at understøtte et velfungerende sundhedsvæsen i praksis. Når systemerne fungerer, bliver det lettere for klinikere og andre medarbejdere at planlægge, koordinere og skabe gode patientforløb.

Stillingen er på 10-15 timer om ugen placeret overvejende på mandage, onsdage og fredage i Regionshuset i Aarhus N. Samtidig har vi fuld forståelse for eksamensperioder og et liv ved siden af studiet.

Vil du med på holdet?
Hvis du kan se dig selv som vores nye studentermedhjælper, så send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest fredag den 31. juli.

Vi forventer at holde samtaler fredag den 7. august, hvor vi glæder os til både at fortælle mere om stillingen og lære dig bedre at kende.

Sammen aftaler vi rammerne for din opstart efter sommerferien, men vi har et ønske om opstart den 17. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Emil Wang på [email protected]. Emil holder velfortjent sommerferie i perioden, så svartiden kan være længere end normalt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Hospitalslogistik-Aarhus

Ansøgningsfrist: 02 August 2026

Placering: Olof Palmes Allé, 25, 8200, Aarhus, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3080146//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT