Studerende til forskningsprojekt på assyriologi
Københavns Universitet
Der søges en studerende til forskningsassistance ved projektet From Catastrophe to Culture: Understanding Epidemics in Ancient Meospotamia (C2C). Forskningsprojektet er centreret om fagene assyriologi og Mellemøstens arkæologi. Indgående kendskab til disse fag er et krav.
Forskningsprojektet From Catastrophe to Culture søger en sprogligt dygtig og fagligt grundig studerende, som kan yde forskningsassistance med henblik på bl.a. opsøgning, præsentation samt digitalisering af litteratur, indsamling af forskningsmateriale, udfærdigelse af referater mv.
Den studerende vil indgå i From Catastrophe to Culture med projektets PI Troels Pank Arbøll samt to postdocs: Georg Cyrus og Jonathan Beltz.
Ansættelsesperiode fra 1. september (eller snarest derefter) 2026 til og med august 2027 (12 måneder samlet) med en gennemsnitlig arbejdstid på 5 timer om ugen (afhængigt af opgaver)
Vi forventer, at du:
- Kan afsætte den nødvendige tid og løbende vil arbejde på relevante forskningsrelaterede opgaver når de opstår.
- Har gode skriftlige sprogfærdigheder på dansk og engelsk.
- Er grundig og kan arbejde selvstændigt og disciplineret.
Derudover er det en fordel hvis du:
- Har tidligere erfaring med at arbejde med assyriologiske og/eller arkæologiske forskningsmaterialer indenfor emneområdet.
- Har tidligere erfaring med organisering af faglige arrangementer.
- Har erfaring med akkadisk og/eller sumerisk sprog.
Du får:
Indblik i den assyriologiske og arkæologiske arbejdsgang. Erfaring med forskningsmateriale, faglig litteratur samt organisering af konferencer m.m.
Fleksible arbejdstider.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 144,80 kr. (1. april 2026-niveau).
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.
Ansøgning
Send en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er den rigtige kandidat til forskningsprojektet.
Derudover skal du vedhæfte CV, indskrivningsbevis samt karakterudskrift.
Ansøgningsfristen er senest den 9. august 2026.
Kontakt gerne Troels Pank Arbøll ([email protected]) vedrørende eventuelle spørgsmål til ansættelsen.
Københavns Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Troels Pank Arbøll
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 09-08-2026
Ansættelsesdato: 01-09-2026
Afdeling/Sted: Department of Cross-Cultural and Regional Studies
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: