Kreativ studentermedhjælper til designteamet
Nykredit
Motiveres du af arbejdet med design, grafisk perfektion og gode brugeroplevelser?
Så er det dig, vi leder efter. Som studentermedhjælper i vores designteam får du mulighed for at udvikle, designe og færdiggøre materiale til både interne og eksterne medier – på tværs af print og digitale kanaler.
Bliv en del af Positionering og Design
Hos os bliver du en vigtig del af Positionering og Design-teamet, der har ansvaret for at skabe og vedligeholde det visuelle udtryk for Nykredit-koncernens brands, herunder bl.a. Nykredit, Spar Nord, Totalkredit og Nybolig. Vores mål er at sikre, at vores brands står skarpt og professionelt i markedet - og altid i overensstemmelse med vores brand guidelines. Vi skaber sammenhængende brugeroplevelser og styrker genkendeligheden af vores brands gennem gode visuelle løsninger.
Vi producerer størstedelen af vores materiale in-house, men samarbejder også med eksterne reklame- og designbureauer, produktionsselskaber og freelanceeksperter. Som en del af teamet får du mulighed for at bringe dine kreative færdigheder i spil og lære af erfarne fagfolk. Vi prioriterer din faglige udvikling og involverer dig i spændende projekter, hvor du både kan udvikle dig selv og udvide dine evner gennem løbende feedback.
Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper vil du arbejde med en bred vifte af opgaver, der spænder over både digitalt og fysisk design. Du kan forvente at:
- udvikle og implementere markedsføringsmateriale, brandingmateriale og digitalt indhold,
- deltage i konceptudvikling og produktion af visuelt materiale,
- løse ad hoc-opgaver og større projekter med varierende kompleksitet og deadlines.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der:
- har erfaring med Figma, InDesign, Photoshop og Illustrator,
- har en kreativ tankegang, sans for design og visuel kommunikation samt øje for detaljer,
- er struktureret, god til at skabe overblik og kan overholde deadlines,
- er samarbejdsorienteret og kan kommunikere effektivt med kolleger fra forskellige fagområder,
- har minimum 1,5 år tilbage af din uddannelse.
Din kommende arbejdsplads
Hos Nykredit tror vi på, at ”Forenet kan vi mere”. Det betyder, at vi værner om vores kollegiale fællesskab og stræber efter at være bedst til kunder. Med knap 6.000 medarbejdere i koncernen er vi engagerede og målrettede, men samtidig optaget af at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at være.
Vi lover samtidig muligheder og udvikling til dig, der vil og kan. Det vil du også opleve gennem fx vores unge/studenternetværk, Nykredit Youth. Her bliver du løbende inviteret til faglige oplæg med fx vores egne direktionsmedlemmer som oplægsholdere samt arrangementer, hvor du får mulighed for at netværke med andre unge fra hele koncernen.
Stillingen er på 12-15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder og ferier. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og planlægger at studere i mindst 1,5 år endnu. Vores koncernsprog er dansk.
Vil du med på holdet?
Du er velkommen til at kontakte konsulent, Rikke Bruun Bredgaard på tlf. 44 55 26 61, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].
- Ansøgningsfrist: onsdag den 5. august 2026
- Samtaler: Afholdes i uge 36-37
- Opstart: Hurtigst muligt efter afholdt samtale
- Ved ansøgning vedhæftes portfolio.
- Du skal afsætte tid til at løse 1-2 mindre opgaver forud for samtalen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: