New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Kommunikation

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



Vil du formidle ny viden om unge, hjemløshed, ældrepleje og skoler? VIVE søger en kommunikationsstudent, der er struktureret, sprogligt skarp og har blik for visuel kommunikation – en studentermedhjælper med mod på opgaver med events, hjemmeside, LinkedIn, tekstredigering og administrativt arbejde.
I VIVE udgiver vi årligt cirka 100 undersøgelser og 100 forskningsartikler inden for en lang række velfærdsområder. Det kan fx være evalueringer af kvaliteten i daginstitutionerne, undersøgelser af udsatte børns vilkår, kortlægning af hjemløshed og unges brug af ChatGPT.

I kommunikationsafdelingen formidler vi VIVEs viden gennem pressen, LinkedIn, hjemmeside, nyhedsbrev, podcast og arrangementer – blandt andet gå hjem-møder, webinarer og Folkemødet. Som studentermedhjælper får du mange slags opgaver og indflydelse på, hvordan de løses.

De primære opgaver

  • offentliggøre og opdatere indhold på VIVEs hjemmeside
  • hjælpe med at planlægge og afvikle gå hjem-møder, webinarer og vores Folkemøde-events
  • udarbejde indhold til LinkedIn; tekst, grafik og video
  • skrive og redigere tekster, fx beskrivelser af vores igangværende projekter
  • hjælpe med praktiske og administrative opgaver, fx at udsende mails og vedligeholde fotoarkivet.

Om dig
Du er i gang med en relevant kommunikationsfaglig uddannelse, fx cand. comm. eller en journalistisk uddannelse, og vi forventer, at du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse. Du har allerede stiftet bekendtskab med forskellige kommunikationsopgaver gennem dit studie eller tidligere erfaringer. Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og kan holde overblik over flere opgaver på en gang
  • Er sprogligt stærk og god til at skrive, redigere og læse korrektur
  • Har erfaring med visuel kommunikation, fx foto, video eller grafik
  • Har mod på at kaste dig over forskellige typer af opgaver – også dem, du ikke har erfaring med.

Om os
Kommunikationsafdelingen består af en afdeling med syv kommunikationskonsulenter, en grafiker og to studentermedhjælpere. Vi har et rart og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løbende sparrer om opgaverne. Vores studenter får grundig oplæring og alt det ansvar, de er klar til at tage på sig. Kontoret ligger centralt i København, vi har en god kantine, hyggelige sociale arrangementer og et miljø med mange studentermedhjælpere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper. Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører uden yderligere varsel, når du ikke længere er aktiv studerende (maksimalt 6 år). Vi forventer, at du i gennemsnit kan arbejde 15 timer om ugen fordelt over et par dage. Vi er fleksible i forhold til ferier og eksamensperioder og forventer, at du er det samme. Ansættelsen sker på grundlag af organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for studentermedhjælpere, hvor timelønnen er 145,91 kr. (1. august 2026-niveau). Hertil kommer et tillæg efter 1 års ansættelse og et tillæg for evt. bestået bachelorgrad. Pensionen udgør 16 % af timelønnen og evt. tillæg.

Ansættelsesmyndigheden og ansættelsesområdet er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og du skal arbejde fra VIVEs kontor i København.

Forventet startdato: 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Er du interesseret?
Send ansøgning, CV og eksamensbevis senest 17. august 2026. Upload også indskrivningsbevis / dokumentation for, at du er aktiv studerende på en videregående uddannelse. Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Hvis du vil høre mere om jobbet, kan du kontakte kommunikationskonsulent Thilde Baden Rasmussen på [email protected] eller 20 65 53 62.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Ansøgningsfrist: d. 17. august 2026

Afdeling: Herluf Trolles Gade 11 1052 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Main office: Herluf Trollegade 11, 1052 København K

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA og er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3083213//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT