New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til netværk Aalborg

CfL - Center for Ledelse



Interesserer du dig for ledelse, og er du god til research, data og digitale værktøjer? Har du samtidig sans for struktur og overblik?

Hos CfL – Center for Ledelse søger vi en studentermedhjælper 10-15 timer om ugen til vores kontor på C.A. Olesens Gade i Aalborg. Du får ansvaret for lead-generering til CfLs netværksgrupper, og bliver en vigtig del af arbejdet med at identificere og kvalificere medlemmer til vores netværksgrupper for ledere og HR-professionelle.

Stillingen passer godt til dig, der trives med research, datahåndtering og systematisk opfølgning, og som samtidig har lyst til at bidrage til udviklingen af vores arbejdsprocesser.

Arbejdsopgaver
CfL faciliterer en lang række netværksgrupper for ledere og HR-professionelle på tværs af brancher og organisatoriske niveauer.

Som studentermedhjælper bliver du en central del af arbejdet med leadgenerering til netværksgrupperne. Din opgave bliver både at identificere relevante kandidater og sikre, at vores data, systemer og processer løbende holdes opdaterede.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Research af relevante kandidater på SoMe, LinkedIn og i CfLs database
  • Kvalificering af leads og udarbejdelse af lead-lister
  • Udvikling og vedligeholdelse af arbejdsprocesser
  • Opdatering af CRM-system, Excel-filer og øvrige data
  • Hjemmesiderettelser og øvrige administrative opgaver

Jobbet indeholder en del manuelt og tilbagevendende arbejde. Derfor søger vi en person, der ikke har noget imod ensartede opgaver, men som tværtimod motiveres af at arbejde systematisk, skabe struktur og levere høj kvalitet over tid.

Kompetenceprofil
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse og har lyst til et studiejob med stor selvstændighed og mulighed for at sætte dit præg på måden, vi arbejder på.

Du er struktureret, nysgerrig og trives med at arbejde analytisk. Samtidig motiveres du af at skabe overblik, arbejde med data og løse opgaver grundigt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke digitale kompetencer og hurtigt sætter dig ind i nye systemer og værktøjer
  • Er fortrolig med Excel og gerne LinkedIn
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Kan planlægge og prioritere dine egne opgaver
  • Trives med research, datahåndtering og opgaver, som kræver vedholdenhed
  • Tager initiativ og bidrager til at forbedre eksisterende arbejdsgange

Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med salg, leadgenerering eller CRM-systemer.

Vi arbejder allerede med forskellige former for automatisering, og der er fortsat et stort potentiale for at effektivisere processerne yderligere. Derfor vil rollen passe særligt godt til dig der tænker ”det må kunne gøres smartere”, når du møder manuelle og gentagende opgaver – og som har lyst til selv at udvikle løsningerne.

Vi tilbyder
Et attraktivt studiejob blandt kompetente kollegaer, der brænder for deres job og CfLs medlemmer. Omgangstonen er uformel, engagementet er stort, tempoet er højt og vi har det sjovt samtidigt.

Timerne kan passes ind på hverdage kl. 8-16 på kontoret. Din arbejdstid er selvfølgelig fleksibel i forhold til studie og når du skal til eksamen, men vi forventer også fleksibilitet fra dig, når opgaver trænger sig på i CfL.

Du vil få reference til Senior Network Manager Thomas Nielsen Ohlin.

Du bliver en del af en organisation med 50 medarbejdere på landsplan og 6 kollegaer på kontoret i hjertet af Aalborg.

Sådan søger du
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende din ansøgning og CV til [email protected]. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på [email protected].

Ansøgningsfrist: Mandag den 31. august 2026.
Arbejdssted: Aalborg
Tiltrædelse: Efter aftale
Samtaler: Holdes løbende

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her

Yderligere oplysninger fås hos enten:

Senior Network Manager
Thomas Nielsen Ohlin
E-mail: [email protected]
Mobil: +45 51 54 41 34

CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vi tror på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivningg.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at CfL - Center for Ledelse



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 August 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


CfL - Center for Ledelse

Main office: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 Kobenhavn Ø

CfL er et ledelseshus, der er sat i verden for at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. I private såvel som offentlige virksomheder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3083243//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT