New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Geoscience

Energinet



Er du studerende, og har du lyst til at bruge din faglighed i praksis?

Som studentermedhjælper i Geoscience bliver du en del af et fagligt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til konkrete opgaver og få indblik i arbejdet med Danmarks energisystem.

Om teamet og opgaverne
I Geoscience arbejder vi med planlægning og gennemførelse af undersøgelser af terræn, jordbund og havbund i forbindelse med Energinets anlægsprojekter.
Vi søger en studentermedhjælper, der kan hjælpe med strukturering, registrering og kvalitetssikring af geodata.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Oprydning, strukturering og kvalitetssikring af større mængder geodata
  • Registrering og vedligeholdelse af digitale arkiver og databaser.
  • Indlæsning, kontrol og validering af data i GIS-databaser
  • Udarbejdelse af digitale kort, tematiske visualiseringer samt bidrag til grundvandsscreeninger og vandhåndteringsplaner

Du behøver ikke kunne det hele fra start. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, stille spørgsmål og bidrage med din faglighed og nysgerrighed.

Derfor skal du vælge Energinet
Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at koble teori og praksis og få erfaring fra en organisation, der arbejder med komplekse samfundsopgaver.

Du får bl.a.:

  • Relevant erfaring inden for geotekniske og geofysiske undersøgelser, forvaltning af geodata og GIS
  • Indblik i Energinets rolle i den grønne omstilling
  • Mulighed for sparring med erfarne kolleger
  • Opgaver, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder

Hvem forestiller vi os, du er?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for geologi, geofysik eller et beslægtet fagområde. At du som minimum har afsluttet 4. semester på en relevant bacheloruddannelse. Det er også relevant, hvis du er i gang med de sidste semestre af en kandidatuddannelse.

Det kan fx være, at du læser:

  • Geologi / geofysik
  • Geoscience, jord- og miljøvidenskab eller lignende naturvidenskabelig uddannelse

Det er en fordel, hvis du har interesse for GIS, håndtering af geodata, databaser og datakvalitet, men det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
  • Er god til at stille spørgsmål og søge sparring
  • Har lyst til at bidrage til teamets opgaver
  • Kan omsætte din faglige viden til praksis

Rammer for jobbet
Stillingen er på 10 timer om ugen.

Arbejdsstedet er Erritsø ved Fredericia, og du bliver en del af Geoscience i Energinet.
Vi tilrettelægger arbejdstiden med hensyn til dit studie og er opmærksomme på, at der kan være perioder, hvor eksamen og undervisning fylder mere.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV senest 15. september. Du er også velkommen til at vedlægge karakterudskrift. Vi inviterer løbende til samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager, Jan Søe Dybdal på tlf. 4295 6082 eller [email protected] .

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Ansøgningsfrist: d. 15. september 2026

Lokation: Fredericia

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Energinet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 September 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Energinet

Main office: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3095825//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT