New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Treasury i Sund & Bælt

Sund & Bælt



Som studentermedhjælper i Middle Office får du mulighed for at arbejde med likviditet, risikostyring og finansielle analyser med betydning for nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter. Du får faglige udfordringer, indflydelse på opgaverne og mulighed for at omsætte teori fra studiet til praksis.

Om jobbet
Vi søger to studentermedhjælpere til Middle Office i Treasury-afdelingen. Vi arbejder med at styre og optimere likviditet samt identificere, overvåge og afdække markedsrisici. Arbejdet omfatter blandt andet udvikling, optimering, overvågning og rapportering inden for rente-, valuta-, inflations- og likviditetsrisiko.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overvågning og rapportering af rente-, valuta-, inflations- og likviditetsrisici
  • Udvikling og automatisering af analyser, rapporter og processer i Excel og Python
  • Databehandling, analyse og kvalitetssikring af finansielle nøgletal
  • Bidrag til ugentlige og månedlige finansielle rapporteringer samt kvartalsvise regnskabsopgaver
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og præsentationer til ledelsen og andre interessenter
  • Ad hoc-analyser af finansielle markeder, porteføljer og risici

Vi forestiller os, at du:

  • Er en ambitiøs og analytisk problemløser, der trives med komplekse problemstillinger
  • Er nysgerrig på finansielle markeder, risikostyring, ny teoretisk viden og datadrevne beslutninger
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret med fokus på kvalitet
  • Er initiativrig og motiveret for at lære nyt og tage ansvar
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Er godt i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, finansiering, matematik eller lignende – eksempelvis Cand.merc.(mat.), cand.merc. FIR., Cand.scient.oecon. eller Cand.polit.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med eller lyst til at udvikle dig inden for Excel, Python og finansielle systemer, herunder vores Treasury Management System
  • Har kendskab til finansielle risici og nøgletal fra dit studie
  • Har lyst til at skabe værdi gennem analyser, automatisering og forbedring af eksisterende processer

Det er ikke et krav, at du allerede mestrer alle områder. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære.

Vi tilbyder

  • Et studierelevant job med høj faglighed, gode udviklingsmuligheder og gradvist mere ansvar
  • Praktisk erfaring med AI, finansiering, risikostyring og dataanalyse
  • Mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks største gælds- og risikostyringsporteføljer
  • Tæt samarbejde med erfarne specialister inden for Treasury og udvikling af dine kompetencer inden for Excel, Python, Treasury-systemer og finansielle modeller
  • Stor fleksibilitet og en god balance mellem studie og arbejde
  • Et socialt miljø med studenterfællesskab på tværs af Sund & Bælt

Hvem er vi?
Du bliver en del af Treasury-afdelingen, som består af ni kolleger fordelt på Front, Middle og Back Office. Du bliver en del af Middle Office-teamet sammen med to Treasury-analytikere og refererer til Head of Risk Management and Settlement.

Du får en arbejdsplads med højt humør, et stærkt fagligt miljø og spændende arbejdsopgaver.

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen og tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til dit studie og eksamensperioder.

Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Vester Søgade i hjertet af København, tæt på offentlig transport.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest den 13. september 2026.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Da Sund & Bælt er en leverandør af kritisk infrastruktur, kræver ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Treasury Analyst Alexander Fossing på +45 21 30 79 87 eller [email protected].

Afdeling: Treasury

Ansøgningsfrist: 13 September 2026

Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Sund & Bælt



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 September 2026
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Sund & Bælt

Main office: Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3099811//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT