Praktikant til Finance for Bilka, BR og føtex
Salling Group A/S
Vil du tæt på forretningen og opleve, hvordan økonomi, data og analyser kan omsættes til bedre beslutninger i nogle af Danmarks stærkeste retailbrands?
Som praktikant i Finance for Bilka, BR og føtex får du mulighed for at arbejde med konkrete forretningsmæssige problemstillinger og bidrage til initiativer, der skaber værdi på tværs af organisationen.
Bliv en del af Finance for Bilka, BR og føtex
I Finance arbejder vi tæt sammen med forretningen om at forstå den økonomiske udvikling og skabe et stærkt grundlag for både strategiske og operationelle beslutninger.
Vi understøtter Bilka, BR og føtex med økonomisk sparring, rapportering og analyser, som skaber indsigt i performance, trends og nye forretningsmuligheder. Som praktikant bliver du en aktiv del af teamet og får indblik i en stor og dynamisk retailforretning.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både dine kolleger i Finance og forskellige dele af forretningen, og du får mulighed for at tage ansvar for konkrete opgaver og projekter.
Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil spænde fra klassisk controlling og rapportering til analyser, procesoptimering og tæt samarbejde med forretningen. Du får dermed mulighed for både at opbygge en solid økonomisk forståelse og opleve, hvordan Finance bidrager til at udvikle forretningen.
Du vil få konkret erfaring med:
• Udarbejdelse af analyser, der skaber indsigt i performance, trends og forretningsmuligheder
• Udvikling og optimering af rapportering, processer og værktøjer
• Ad hoc-analyser og sparring om aktuelle forretningsmæssige problemstillinger
• Controlling- og rapporteringsopgaver i forbindelse med månedsafslutninger
• Understøttelse af strategiske og operationelle projekter
• Finance Business Partner-opgaver, hvor du samarbejder tæt med forretningen om at identificere og realisere værdiskabende initiativer
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for økonomi, finans eller lignende og har lyst til at omsætte din teoretiske viden til praksis i en stor retailforretning.
Vi forestiller os desuden, at du:
• Er nysgerrig og motiveret for at forstå, hvad der driver en stor retailforretning
• Har stærke analytiske evner og trives med at arbejde datadrevet
• Brænder for at omsætte data til indsigter og anbefalinger, der skaber værdi
• Tager initiativ og har lyst til at drive opgaver og projekter fremad
• Har lyst til at være en aktiv del af både teamet og forretningen
Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos
Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig
• Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
• Mulighed for at omsætte teori til praksis
• En stejl læringskurve – både personligt og fagligt
• Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
• Gratis kantineordning på hovedkontoret
• 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
• Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group
Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Bilka & BR Finance Malene Andersen på telefon +45 29 62 05 37.
Vil du være en del af holdet?
Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.
Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 14.30 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Startdato
2027-01-04
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: