Praktikant til Cloud & E-commerce i Hybrid Infrastructure
Salling Group A/S
Vil du arbejde med cloudteknologi, developer platforms og AI i en international IT-organisation? Som praktikant i Cloud & E-commerce-teamet får du mulighed for at arbejde med teknologier, der er centrale for Salling Groups digitale løsninger, og blive en del af den fortsatte udvikling af vores cloudplatforme.
Bliv en del af Cloud & E-commerce-teamet
Cloud & E-commerce-teamet er en del af Hybrid Infrastructure og arbejder med drift og udvikling af de cloudplatforme, som understøtter Salling Groups digitale forretning.
Teamet er placeret på Salling Groups hovedkontor i Aarhus og hos Salling Group Business Services i Polen. Du bliver derfor en del af et internationalt samarbejde, hvor engelsk er det fælles arbejdssprog, og hvor du får kolleger med forskellige faglige perspektiver og erfaringer.
Som praktikant bliver du en del af teamets daglige arbejde. Du får mulighed for både at arbejde med den stabile drift af vores cloudplatforme og bidrage til udviklingen af nye tekniske løsninger.
Du vil få konkret erfaring med
- Drift og videreudvikling af cloudplatforme i Microsoft Azure og Google Cloud
- Udvikling af vores developer platform
- Implementering af en platform til AI-orkestrering
- Samarbejde med kolleger i både Danmark og Polen
- At omsætte teknisk viden til løsninger, der kan anvendes i en stor og kompleks organisation
Dine konkrete opgaver tilpasses din faglige profil og erfaring. Du vil få mulighed for at lære af teamets specialister og samtidig tage ansvar for din egen udvikling gennem praktiske opgaver.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. E-commerce og har interesse for cloudteknologi, infrastruktur og udvikling.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Er opsøgende og nysgerrig på nye teknologier og arbejdsområder
- Spørger til råds og bruger teamets erfaring aktivt
- Tager ansvar for din egen læring og følger dine opgaver til dørs
- Kan kommunikere sikkert på engelsk i både skrift og tale
- Trives med at samarbejde med kolleger på tværs af lande og fagligheder
Det er en fordel, hvis du allerede har kendskab til en eller flere af følgende teknologier:
- Google Kubernetes Engine
- Microsoft Azure
- Datadog
- GitHub
Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære og er motiveret for at udvikle dine tekniske kompetencer i praksis.
Hvem er vi, og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med butikker i både Danmark, Tyskland, Polen og de Baltiske lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder.
En praktikplads hos Salling Group giver dig mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få erfaring med konkrete opgaver, hvor dit arbejde kan få betydning hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig
- Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
- Mulighed for at omsætte teori til praksis
- En stejl læringskurve – både personligt og fagligt
- Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
- Gratis kantineordning på hovedkontoret
- 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
- Startskuddet til en mulig fremtidig karriere i Salling Group
Spørgsmål
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager & Product Owner Frederik S. Christoffersen på telefon +45 61 66 64 61.
Vil du være en del af holdet?
Send dit CV og din ansøgning senest den 21. september 2026.
Samtalerne afholdes i forbindelse med vores fælles rekrutteringsevent på Salling Groups hovedkontor i Aarhus den 6. oktober 2026 mellem kl. 15.00 og 18.00. Hvis du bliver inviteret, modtager du nærmere information om samtaletidspunkt og dagens program mellem den 25. og 29. september.
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemfører du en personlighedsprofil og en kognitiv test inden eventet. På dagen får du mulighed for at få feedback på din profil og dine testresultater, som du efterfølgende kan tage med dig videre.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Startdato
2027-01-04
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: