New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Socialpædagoger og pædagogiske assistenter til Solbo

Silkeborg Kommune



Vi er ambitiøse og søger derfor socialpædagoger og pædagogiske assistenter, der kan lide at lege og bevæge sig og som vil være den betydningsfulde voksne for 1-2 børn/unge
På Solbo har vi et mål om en fast medarbejderstab og minimere brug af vikarer. Det er nemlig bedst for børnene/de unge og arbejdsmiljøet.

Hvem er du?
Du er autentisk, tydelig og ambitiøs. Du er socialpædagog eller pædagogisk assistent og vil gøre en forskel for børnene på Solbo.

Du bidrager til vores stærke arbejdsfællesskab, hvor arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø kendetegner dagligdagen.

Du vil blive en del af et fast team omkring 1-2 børn/unge. Børnene/de unge har brug for rolige voksne, der med en mentaliserende tilgang evner at se bag om adfærden.

Er du nyuddannet, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Vi kan sikre, at du kommer godt i gang med at bruge din uddannelse.

Om Solbo
Solbo er en specialpædagogisk døgnafdeling og aflastning for børn under 18 år. Vi hører under sektion Børn og Familie i Silkeborg Kommune. På Solbo bor der 10 børn og unge, der alle er anbragt uden for hjemmet.

Fælles for børnene er, at de har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært med autistiske træk, og middel til svær mental retardering.

Deres funktionsniveau er varieret, og de kan have problemskabende/udadreagerende adfærd, når de bliver afmægtige.

Høj faglighed giver god virkelighed
Børnene har et stort behov for forudsigelighed i form af struktur og genkendelighed kombineret med stabile relationer i dagligdagen. De har brug for dig, der vil dem, har erfaringen, ballast og troen på at du er den, der kan gøre en forskel for netop de børn og unge.

Vi arbejder med Autismepædagogik, Low Arousal, sansemotorik og alternativ kommunikation.

I 2026 indgår vi i et udviklingsforløb med Autismefokus i Region Midt, hvor undervisning, supervision og refleksion bliver en naturlig del af hverdagen. Du bliver en del af den udvikling fra din første arbejdsdag.

Vi har et særligt fokus på at sikre en god introduktion med undervisning, mentorordning, supervision og kontinuerlig opfølgning. Introduktionsforløbet er intenst de første 3 uger og fortsætter derefter i form af løbende undervisning, sparring, opfølgning med fokus på din læring.

Du kan se mere om at arbejde på Solbo på vores hjemmeside solbo.silkeborg.dk.

Du er den perfekte kandidat, fordi:

  • du er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse f.eks. PAU og har en interesse for specialområdet
  • du er en ildsjæl, der vil udvikle børnene/de unge til at kunne mestre eget liv og indgå i fællesskaber på sigt
  • du mener ligesom os, at børn skal have mulighed for at lege, dyrke bevægelsesaktiviteter og du motiverer dem bl.a. ved at indgå aktivt i samspillet
  • du vil give børnene/de unge størst mulig indflydelse på eget liv gennem kommunikationssystemer
  • du med afsæt i hverdagen kan arbejde målrettet og struktureret med dokumentation og delmålsarbejde
  • du kan udøve selvledelse og er bevidst om din selvagens
  • du er mødestabil
  • du varetager sundhedsfaglige/plejeopgaver
  • du kan arbejde fast hver anden weekend
  • du har kørekort

Vi er det rette sted for dig, fordi:

  • du vil bruge din socialpædagogiske baggrund i samspil med de børn og unge, der bor på Solbo
  • du vil være med til at sikre de allerbedste rammer for sårbare børn og unge
  • vi har et stærkt fagligt miljø med fokus på det, vi kan sammen
  • vi lægger vægt på et introduktionsforløb, der giver mening og har mentorordning
  • vi har intern og ekstern supervision
  • vi har gode kolleger og daglig ledelse, der støtter og giver dig mulighed for at arbejde med din egen fagprofessionelle udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Der er tale om 4 stillinger, 37 timer om ugen i gennemsnit med dag- og aftenarbejde, og med mulighed for deltid, hvis du ønsker det.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Annette Bro Rask-Vestergaard tlf. 23417698.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. oktober 2026. Tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi indkalder til samtaler og ansætter løbende.

Ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter. Kan du tiltræde før, vil vi også sætte pris på det.

Vi glæder os til at møde dig.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse, indhenter vi referencer hos din seneste arbejdsgiver og gerne flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Børnecentret Solbo

Ansøgningsfrist: 20 October 2026

Placering: Dybdalsvej 13, 8600, Silkeborg, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Silkeborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Silkeborg Kommune

Main office: Søvej 1, 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune ligger i hjertet af Midtjylland omgivet af søer, skove og et aktivt erhvervs- og kulturliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3117464//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT