New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

IT-studentermedhjælper

Boligselskabet Sjælland



Har du flair og interesse for IT? Kan du lide praktiske opgaver? Og er du i gang med en relevant videregående uddannelse? Så kan det være dig, vi er på udkig efter til et alsidigt studiejob i vores IT-afdeling.

FÅ IT-ERFARING MED PÅ CV’ET
Vi søger en IT-studentermedhjælper til vores hovedkontor i Roskilde, hvor du bliver en del af teamet IT og Digitalisering. Vi er 10 medarbejdere, der arbejder med en bred vifte af IT-opgaver – fra den daglige IT-support og drift af vores systemer og infrastruktur til digitale forbedringer, der gør hverdagen lettere for vores kolleger.

Du kommer især til at hjælpe vores to IT-supportere med den daglige support og en række praktiske opgaver. Samtidig får du mulighed for at få indblik i andre dele af IT-området og deltage i IT-projekter, hvis dine kvalifikationer og interesser passer til det.

EN HVERDAG MED FORSKELLIGE OPGAVER
Du får ikke en arbejdsdag, hvor du sidder med den samme opgave fra morgen til eftermiddag. Vi har brug for en studentermedhjælper, der både har lyst til at arbejde med IT-udstyr, hjælpe kolleger og tage hånd om de praktiske ting, der får hverdagen i IT-afdelingen til at fungere.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • opsætning og konfiguration af computere og andet IT-udstyr
  • registrering og håndtering af IT-udstyr
  • hjælp med at besvare telefoniske henvendelser
  • modtagelse af pakker
  • deltagelse i IT-projekter afhængigt af dine kvalifikationer og interesser
  • bortskaffelse af pap og elektronikaffald
  • forskellige IT-relaterede ad hoc-opgaver

Når du hjælper med telefoniske henvendelser, vil det være mandag til torsdag kl. 8.00-14.00 og fredag kl. 8.00-12.00.

DU BLIVER EN DEL AF ET TEAM, HVOR VI HJÆLPER HINANDEN
Vi lægger vægt på, at vores studentermedhjælpere bliver en reel del af teamet. Du får kolleger, der gerne deler deres viden, hjælper dig godt i gang og giver dig mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver.

Vi har en fri og humoristisk omgangstone, og vi tror på, at et godt samarbejde og trivsel er en vigtig del af at skabe gode løsninger – også når vi står med IT-udfordringer, der ikke lige løser sig ved første forsøg.

Du refererer til IT-chefen og får naturligvis en god introduktion til både dine opgaver, vores systemer og organisationen.

HER ER PLADS TIL BÅDE STUDIE OG STUDIEJOB
Vi ved, at dit studie er førsteprioritet. Derfor er vi fleksible i forhold til eksamener og lignende.

Den ugentlige arbejdstid vil være ca. 15-20 timer – gerne flere, hvis du kan – fordelt på 2-3 dage inden for normal arbejdstid kl. 8.00-16.00.

Fordelingen af timerne planlægger vi i samarbejde med dig og resten af teamet, så det passer bedst muligt med både dit studie og vores behov.

IT GØR EN FORSKEL FOR MANGE MENNESKER
Selvom du bliver en del af IT-afdelingen, kommer du hurtigt til at kunne se, at vores arbejde rækker langt ud over computere, systemer og support.

I IT og Digitalisering drifter vi systemer og IT-infrastruktur, som lidt mere end 300 brugere anvender til at betjene omkring 30.000 beboere, 80.000 boligsøgende og ca. 150 afdelingsbestyrelser.

Samtidig arbejder vi med digitale forbedringer, der gør hverdagen nemmere for vores kolleger.

Det betyder, at du bliver en del af en organisation, hvor IT er med til at få en stor og kompleks hverdag til at fungere.

HAR DU LYST TIL AT LÆRE MERE OM IT?
Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • har interesse for IT og en grundlæggende forståelse for hardware og software
  • har et naturligt servicegen og kan lide at hjælpe andre
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • kan lide praktiske opgaver og ikke er bange for at tage fat
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har interesse for IT, er nysgerrig og har lyst til at lære. Og så skal du trives med, at nogle dage handler om IT-support og andre om at få styr på udstyr, pakker eller andre praktiske opgaver.

HOS OS FÅR DU MERE END BARE ET JOB
Hos os bliver du en del af et team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og smittende godt humør – i en organisation, hvor ordentlighed, samarbejde og trivsel er i fokus.

Vi sørger for, at du får en god start, og du får rig mulighed for både faglig udvikling og medindflydelse på opgaveløsningen. Her får du en arbejdsdag med mening, hvor du er med til at få hverdagen til at fungere for vores kolleger – og dermed være med til at skabe trygge og attraktive hjem for mange mennesker.

Vi tilbyder ordentlige vilkår og goder, der gør hverdagen lettere:

  • ansættelsesvilkår og løn i henhold til overenskomsten
  • fri 1. maj, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfart – med løn
  • frokostordning, gratis frugt og adgang til medarbejderrabatordning gennem LogBuy
  • aktiv personaleforening og sociale arrangementer året rundt
  • fra 2027 har vi røg- og nikotinfri arbejdstid. Vi arbejder allerede nu med en god overgang for medarbejderne, så alle bliver støttet i forandringen.

REKRUTTERINGSPROCES OG KONTAKT
Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send din motiverede ansøgning, dit CV og seneste eksamensbevis til os hurtigst muligt og senest den 27. september 2026. Vi vil tillade os at tage annoncen af nettet, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen så kontakt IT-chef Bjarne Groth Kjær på telefon 22 45 00 88.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Boligselskabet Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 September 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Boligselskabet Sjælland

Main office: Sjællandsvænget 1, 4000 Roskilde

Boligselskabet Sjælland Vi skaber trygge hjem for alle


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3118031//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT