New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Analyse- og udviklingspraktikant hos Billedskolen Horsens

Horsens Kommune



Vil du være med til at udvikle fremtidens kulturtilbud – og samtidig få et indblik i, hvordan et levende kulturliv fungerer bag kulisserne?

Hos Billedskolen Horsens arbejder vi ambitiøst med at gøre kunst og kultur tilgængeligt for børn, unge og voksne. Vi har mange bolde i luften, og nye idéer får hurtigt vinger. Som praktikant bliver du en del af et kreativt og omskifteligt miljø, hvor du får lov til at prøve af, sætte dit præg og lære undervejs.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Evaluere og udvikle nye tiltag på Billedskolen – fx solsikkeforløb og voksenindsatsen. Du kan arbejde med interviews, observationer og data og koble kvalitative undersøgelser med statistik for at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad vi kan gøre endnu bedre.
  • Dykke ned i fællesskaberne på Billedskolen og undersøge, hvad der skaber deltagelse, tilhørsforhold og en stærk billedskole-identitet. Du kan bl.a. være med til at udvikle, hvordan vi fremover kan måle og følge fællesskaberne og omsætte dine undersøgelser til konkrete anbefalinger og idéer.
  • Bidrage til fondsansøgninger og udvikling af projekter fx til Makværk Festival.
  • Koordinere og hjælpe med afvikling af workshops, events og undervisningsforløb og få indblik i, hvordan idéer bliver omsat til praksis.
  • Strukturere systemer og arbejdsgange, så vi kan skabe bedre overblik og arbejde smartere.
  • Give en hånd med praktiske opgaver, når det er nødvendigt fx indretning, organisering af materialer og lagre eller flytteopgaver.

Har du en idé til et projekt eller en analyse, vi ikke har tænkt på endnu? Fortæl os om den. Vi er nysgerrige og åbne over for dine forslag, og måske bliver det en del af din praktik.

Kom som dig selv – resten finder vi ud af sammen
Måske er du den strukturerede analytiker, der elsker overblik eller den nysgerrige idémager, der hellere vil teste nye måder at engagere målgrupper på. Hos os er der plads til begge dele (og alt midt imellem).

Vi øver os i faste kageordninger, men vi bliver mindst lige så glade, når der pludselig dukker kage op uden varsel. På samme måde trives vi både med struktur og spontanitet og vi håber, du også har lyst til at være med til begge dele.

Det vigtigste er, at du:

  • Har lyst til at dykke ned i data og udforske nye tiltag.
  • Er nysgerrig på mennesker og har mod på at prøve nye tilgange.
  • Trives i et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok, men også griber bolde og løber selvstændigt med dem.

Hvad får du ud af praktikopholdet?

  • En arbejdsplads, hvor din mening tæller, og hvor idéer hurtigt kan omsættes til handling.
  • Indsigt i kulturlivets mange facetter og samarbejder i Horsens.
  • Erfaring med analyse, udvikling, fondsarbejde og praktisk koordinering.
  • Dedikerede kollegaer og en praktikvejleder, der hepper på dig og hjælper dig med at få mest muligt ud af forløbet.
  • Et netværk med de øvrige praktikanter på rådhuset i Horsens Kommune.
  • Og så betaler vi din togtur til og fra Horsens.

Hvem er vi?
Billedskolen Horsens er en del af Kulturstationen i Horsens sammen med Horsens Musik & Balletskole og Komediehuset. Vi driver undervisning, workshops og projekter for børn, unge og voksne – ofte i samarbejde med skoler og byens kulturliv. Vi er et lille team med tre fuldtidsansatte, en kulturpedel og seks undervisere. Samtidig er vi en del af et hus fyldt med kreative kræfter og forskellige kulturaktiviteter.

Ansøg nu
Praktikperioden er fra start 2027 og vi tilpasser praktikkens længde til dig og din uddannelse.

Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning afsted med det samme.

Ansøgningsfrist 1. november.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Ansøgningsfrist:
1. november 2026

Arbejdstid:
Deltid

Stillingsbetegnelse:
Analyse- og udviklingspraktikant hos Billedskolen Horsens

Kontakt:
Suzanne Damgaard Taylor,
Tlf. 21626493

Arbejdssted:
Billedskolen Horsens

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Horsens Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Horsens Kommune

Main office: Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Horsens Kommune ligger i Østjylland mellem Aarhus og Vejle og er en af landets hurtigst voksende kommuner. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for et stigende antal borgere og lægger vægt på samarbejde, udvikling og høj faglighed på tværs af organisationen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3118403//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT