Studiejob i økonomiafdelingen hos Moment
MOMENT A/S
Studiejob i økonomi? Bliv en del af et stærkt team i København, hvor du hjælper med bogføring, afstemninger og administrative opgaver i en varieret og lærerig hverdag.
Placering: The capital region
Jobtype: Permanent employment
Tid: Part-time
30-09-2026
Jobbet
Til vores hovedkontor i København, søger vi en deltidsmedarbejder til at bistå økonomiafdelingen med administrative opgaver relateret til den daglige drift af særligt vores kreditorbogholderi, men også med mulighed for opgaver i andre dele af økonomi.
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat er studerende og har mulighed for at arbejde 10-15 timer fordelt på 2-3 dage om ugen, afhængigt af studie samt opgavemængden hos os.
I vores dynamiske arbejdsmiljø vil du opleve, at ikke to dage er ens. Du får muligheden for at håndtere forskelligartede opgaver, der spænder fra faste opgaver, som du bliver ansvarlig for til ad hoc-projekter. Du vil blandt andet skulle løse arbejdsopgaver som:
- Registrering og bogføring af leverandørfakturaer i Business Central og Continia
- Eksport og bogføring af posteringer fra Pleo til Business Central
- Daglige/ugentlige/månedlige afstemninger af diverse regnskabsposter
- Besvare ad hoc spørgsmål fra kollegaer vedr. leverandørfakturaer
- Div. administrative opgaver og projekter i relation til økonomiafdelingen
Du bliver en del af et team på seks dedikerede fuldtidsmedarbejdere. Vi vil alle bidrage til din onboarding, så du hurtigt og effektivt vil føle dig fortrolig med opgaverne og teamet.
Din profil
Vi forestiller os, at du er studerende og at du har erfaring med økonomirelateret arbejde, særligt indenfor bogholderi. Opgaverne vil være af rutinemæssig karakter, og det er vigtigt, at du har lyst og mod på opgaverne, selvom datamængderne er store.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at navigere i forskellige systemer og kan gå struktureret og detaljeorienteret til opgaven.
Derudover bliver du hurtigt en succes i rollen, hvis du er:
- God til at følge processer og får et kick af at se, at to-do listerne bliver kortere
- Hjemmevant i Excel
- IT-kyndig og hurtig på tasterne
- Nysgerrig og undrer dig, hvis du støder på information, der ikke stemmer
Som person er du ikke bange for at tage fat i en kollega, hvis data virker mangelfuld eller fejlagtig. Samtidig trives du med rutinemæssige tasteopgaver, der ikke stiller de store kommunikationskrav.
Praktisk information
Der er tale om et fast deltids-/studiejob i økonomiafdelingen.
De konkrete arbejdstider aftales med nærmeste leder og vil ligge indenfor normal kontortid mellem kl. 08.00-17.00 mandag til fredag.
- Vi forventer opstart hurtigst muligt, når den rette kandidat viser sig
- Vagterne aftales for en måned ad gangen med udgangspunkt i dine vagtønsker
- Arbejdslokationen er i lyse lokaler lige ved Vesterport station
Din kommende arbejdsplads
Du kommer ombord i Danmarks største vikarbureau med markedets højeste kundetilfredshed, hvilket forpligter.
Vi griner og sørger for, at det er sjovt at gå på arbejde. Vi skænker vores kollega en ekstra kop kaffe, hvis det har været en hård start på morgenen. Vi vægter generelt hinandens trivsel højt.
Du bliver en del af et succesfuldt team, hvor resultaterne kommer fra holdets samlede indsats. Vi hjælper hinanden, vi rådgiver hinanden og vi kommer med gode idéer til, hvordan vi kommer i mål – og så er tillid altafgørende for, at vi forsætter med at have succes.
Vi kigger løbende på indkomne ansøgninger, så søg derfor allerede nu. Angiv meget gerne i din ansøgning, hvornår du kan starte og hvor mange timer du har mulighed for at arbejde pr. uge.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: