New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Børnehavepædagog søges til et lille børnehus med stort fællesskab

Furesø Kommune



I Skovbakken søger vi en uddannet pædagog til vores børnehavestue Fuglekongerne.

En af vores mangeårige pædagoger er gået på velfortjent pension, og derfor leder vi endnu efter den rette kollega til en fast stilling på omkring 35 timer ugentligt (det præcise timetal kan vi tale om), med start hurtigst muligt.

Er du optaget af relationer, leg og fællesskaber?
Så kunne Skovbakken godt være dit næste arbejdssted.

Vi er et lille integreret dagtilbud i Farum med omkring 50 børn fordelt på en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper. Vores størrelse betyder, at alle kender hinanden godt, og at samarbejdet på tværs af huset er en naturlig del af hverdagen. Det giver tryghed, arbejdsglæde og stærke relationer til børn, forældre og kollegaer, at vi er sammen på tværs.

På alle tre stuer er vi to pædagoger og en medhjælper. Det giver gode muligheder for sparring, fælles refleksion og et stærkt pædagogisk samarbejde omkring børnene. Hos os skal du ikke stå alene.

Vi tror på, at god pædagogik skabes sammen
Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og med afsæt i tanken om, at børn (og voksne) gør det bedste de kan. Det betyder blandt andet, at vi er optagede af:

  • stærke relationer mellem børn og voksne
  • inkluderende fællesskaber
  • legens betydning for børns udvikling
  • tydelige og trygge rammer
  • børneperspektiver
  • faglig refleksion og løbende udvikling af vores praksis

Vi er inspireret af Low Arousal-tilgangen og arbejder med Omsorgsgrebet gennem Furesø Kommunes partnerskab med Børns Vilkår, værktøjer der styrker vores pædagogiske praksis.

Struktur og udvikling
Vi er et lille hus i udvikling, hvor vi er nysgerrige på vores praksis og tør gøre tingene på nye måder. Hvis du trives et sted, hvor "plejer" ikke altid bestemmer, og hvor dine idéer og din faglighed kan være med til at forme hverdagen, så læs endelig videre.

Vi ved, at arbejdsglæde og faglig kvalitet hænger tæt sammen. Derfor prioriterer vi:

  • ugentlig forberedelsestid
  • faste stuemøder og tid til andet arbejde
  • faglig sparring med kolleger og leder
  • tæt samarbejde med PPR og tværfaglige samarbejdspartnere
  • mulighed for at præge hverdagen og udviklingen af vores praksis
  • et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, respekt, humor og engagement

Vi er et børnehus med høje ambitioner på børnenes vegne, men vi tror ikke på, at man lykkes alene. Vi deler erfaringer, lærer nyt og finder løsninger sammen.

En hverdag med plads til både leg og fordybelse
Vi bruger vores store legeplads hver dag og gør os umage med at skabe lege- og læringsmiljøer både ude og inde, der inviterer til nysgerrighed, fantasi og deltagelse. Vi tager ofte på ture til blandt andet Skolelandbruget, biblioteket og områdets mange gode naturområder. Derudover har vi fast adgang til en hal i Farum Arena, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig motorisk.

Vi søger dig, der

  • er uddannet pædagog
  • er stabil og nærværende
  • er nysgerrig på børns perspektiver
  • ser værdien i leg og relationer
  • bidrager positivt til fællesskabet
  • har lyst til at udvikle din praksis sammen med andre
  • har mod på at byde ind med dine idéer, interesser og kompetencer

Om du er nyuddannet eller erfaren, er ikke det vigtigste. Vi lægger større vægt på engagement, faglig nysgerrighed og lysten til at være en betydningsfuld voksen i børns liv.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Har du spørgsmål eller lyst til at komme forbi og se huset, er du meget velkommen til at kontakte:

Ane Fisker Skov, dagtilbudsleder
# 72 16 55 99
E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist: onsdag d. 30. september
Samtaler: Afholdes løbende men primært i uge 41

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.

Et arbejde, der betaler sig - et særligt tillæg

I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Den indsats belønner vi med Furesøtillægget, der sikrer et kvalifikationstillæg på 7.000 kr. i nutidskroner årligt til alle fastansatte pædagoger.

Pædagogerne fortæller
I 4 videoer kan du blive klogere på, vi arbejder med at give Furesøs børn de bedst mulige vilkår og muligheder i livet. Se dem på furesoe.dk/blivpædagog

Afdeling: Børnehuset Skovbakken

Ansøgningsfrist: 30 September 2026

Placering: Stavnsholtvej 39, 3520, Farum

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Furesø Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (30 September 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Furesø Kommune

Main office: Stiager 2, 3500 Værløse

Furesø Kommune ligger i Nordsjælland og omfatter blandt andet Farum og Værløse med nærhed til både København og store naturområder. Kommunen arbejder med at skabe gode rammer for borgere, foreninger og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og bæredygtig udvikling.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3121945//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT