Praktikant til Fundraising og Projektudvikling
Erhervshus Fyn
Vil du være med til at finde finansieringen, der gør vores forretningsenheders ambitioner mulige?
Erhvervshus Fyn søger en ambitiøs praktikant, som har lyst til at arbejde med fundraising og projektudvikling til nogle af de indsatser, der skal være med til at udvikle fremtidens Fyn.
I Fundraising identificerer vi finansieringsmuligheder og udvikler projekter sammen med vores forretningsenheder Blue Tech Center, Destination Fyn, Konsortier, Sparring, EcoLoop og GeoFyn.
Som praktikant bliver du en del af arbejdet med at indhente finansiering fra danske, private fonde gennem analyse af hvilke finansieringsmuligheder der passer til hvilke projekter, og udarbejdelse af de konkrete ansøgninger.
Dine opgaver
Opgaverne omfatter:
- Research af danske puljer: Du analyserer og holder overblik over, hvilke danske private fonde, der finansierer hvilke initiativer
- Bidrag til udvikling og kvalificering af nye projektidéer
- Udarbejdelse af projektudkast i samarbejde med forretningsenhederne
- Afsøgning af relevante fonde
- Udarbejdelse af fondsansøgninger herunder fagligt indhold, vinkling og økonomi
- Arbejde med projektøkonomi, budgetter og finansieringsmodeller
Du får således mulighed for at følge hele processen fra en strategisk udfordring eller mulighed til et konkret, finansieret projekt.
Hvem er du?
Din præcise uddannelsestitel er ikke afgørende.
Du kan f.eks. læse kommunikation, administration, erhvervsøkonomi, IT, finansiering, samfundsvidenskab, innovation eller projektledelse på professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatniveau.
Vi forestiller os især, at du:
- er analytisk og nysgerrig
- kan sætte dig ind i komplekst materiale og finde det væsentlige
- formulerer dig sikkert og præcist på skrift
- har basal forståelse for tal og/eller interesse for økonomi
- har høj “sense of urgency” og sætter pen til papir
- arbejder struktureret og kan drive dine egne opgaver fremad
- interesserer dig for hvordan vi sikrer Fyn bliver et bedre sted at bo, leve og arbejde
- har lyst til at lære, hvordan fonde kan spille en central rolle i opgaveløsning
- det er en fordel, hvis du tidligere har været engageret i fondsansøgninger igennem fx foreningsarbejde, men ikke et krav
Vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at blive fagligt udfordret.
Det får du hos os
Du bliver ikke praktikant på sidelinjen. Du bliver en del af teamet og kommer til at arbejde med virkelige projekter og finansieringsmuligheder, som gør en reel forskel for vores forretningsenheder.
Vi tilbyder:
- konkrete opgaver og ansvar
- tæt faglig sparring
- hands-on erfaringer i professionel projektudvikling og fundraising
- samarbejde med vores forretningsenheder
- mulighed for at arbejde med aktuelle erhvervs- og samfundsmæssige udfordringer
- et stort fagligt og professionelt netværk
- Betalt frokost i vores kantine
Praktikforløbet tilrettelægges, så det både passer til kravene på din uddannelse, dine faglige interesser og vores aktuelle projekter og opgaver efter nærmere aftale.
Om Erhvervshus Fyn
Erhvervshus Fyn arbejder for at skabe vækst og udvikling på Fyn. Vi arbejder tæt sammen med virksomheder, de fynske kommuner, uddannelses- og videninstitutioner, erhvervsorganisationer og nationale og internationale samarbejdspartnere.
En væsentlig del af vores arbejde består i at udvikle og finansiere større erhvervsudviklingsprojekter. Som praktikant får du derfor et konkret indblik i, hvordan strategiske ambitioner omsættes til partnerskaber, finansiering og handling.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Erhvervshus Fyn, Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M.
Reference: Udviklingsdirektør Kasper Aagaard
Praktikperiode: Min. 4 måneder, tilpasses praktikperioden på din uddannelse og med start primo 2027.
Omfang: Tilpasses i overensstemmelse med uddannelsens krav.
Praktikken gennemføres som en del af din uddannelse og efter de regler, der gælder på dit studiested.
Ansøgning: Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller om din uddannelse, dine behov, dine faglige interesser og hvorfor du har lyst til at arbejde med fundraising og projektudvikling.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Løbende
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
