New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Audit Internship 2027 - Copenhagen

KPMG



Er du klar til at blive fremtidens revisor og en del af et team, der samarbejder med en række spændende virksomheder? Hos KPMG handler det ikke bare om tal – det handler om at være teamorienteret i din arbejdsstil, nysgerrig efter ny læring og en detektiv i finansverdenen. Er du klar til at dykke ned i tallene og udvikle dine færdigheder inden for revision? Så er det dig, vi søger!

Vores revisorpraktikforløb er et struktureret forløb på 3-6 måneder, alt efter din uddannelse, der kombinerer teori og praksis. Du får erfaring med regnskab og revision i en spændende hverdag hos KPMG og efterlever samtidig de læringsmål, som din uddannelsesinstitution kræver.

Du bliver en del af teamet – en del af KPMG
Fra første dag bliver du, sammen med vores øvrige praktikanter, en del af et team, der består af erfarne og unge kollegaer. Som praktikant vil du opleve revisorbranchen på relativt kort tid, og du kan derfor forvente arbejdsdage med kundearbejde og direkte interaktion med kunder, herunder både arbejde på vores kontor i Nordhavn og ude hos vores kunder rundt omkring på Sjælland.

Vi ved, hvor vigtig den sociale trivsel er for at have det godt på arbejdet. Vi lægger derfor vægt på, at have et solidt fællesskab både i de enkelte teams og på tværs af service lines. Vi gør vores bedste for at støtte og motivere dig hele vejen igennem dit praktikforløb – både fagligt og socialt. Du får en mentor, som løbende har fokus på din udvikling og som sikrer, at du aldrig står alene. Det vil være din mentor, som er din primære kontaktperson og som du følger i hverdagen.

Din mentor vil sørge for din oplæring og lære dig om blandt andet kundekontakt, kommunikation og præsentation – og meget mere som er vigtigt i jobbet som revisor.

Du vil opleve et innovativt miljø med en uformel og venlig omgangstone. Ledelsesstrukturen er flad og alle i teamet arbejder sammen om opgaven – uanset om man har mange års erfaring eller er ny i faget. Vi arbejder sammen på tværs af specialer og titler og tager altid imod gode idéer og forslag – sammen hjælper vi hinanden endnu bedre.

Du får indsigt i erhvervslivet og stort netværk
Du bliver en del af vores Audit team i København og du vil få muligheden for at arbejde med alt fra start-ups til større finansielle virksomheder. Arbejdet med forskellige kunder giver dig adgang til at opbygge et professionelt netværk og du vil få en forståelse for erhvervslivet i både Danmark og internationalt.

Om dig, vores nye praktikant
Vores revisorpraktikforløb er rettet mod dig, der er motiveret af at arbejde med kombinationen af mennesker, tal og forretning. Vi håber, at du er klar på rejsen og at du ikke holder dig tilbage, når der skal læres og leveres.

Vi forestiller os, at du:

  • Læser finansøkonom, financial controller eller finansbachelor.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og altid møder veloplagt.
  • Har en solid forståelse for tal samt har erfaring med Excel.
  • Taler og skriver både dansk og engelsk.

Praktikperioden er i efteråret 2027 med startsdato den 1.september 2027. Vi holder samtaler i start november 2026.

Ansøg nu
Alt, vi skal have fra dig, er CV, karakterudskrift og svar på tre spørgsmål. Vi håber at blive klogere på, hvem du er og hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Når du svarer på spørgsmålene, må du meget gerne komme med eksempler fra dit eget liv. Det kan være fra skole, fritidsarbejde eller andre aktiviteter. Hvor langt, og hvordan du svarer, bestemmer du helt selv. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Spørgsmålene er:

    • Hvor kommer din interesse for regnskab og tal fra?
    • Hvad er din motivation for at blive praktikant hos KPMG?
    • Hvad kan du bidrage med til kulturen hos KPMG?

    Er du klar til at udvikle dig og blive en del af KPMG? Send din ansøgning i dag og tag første skridt mod en spændende karriere.
    Hvis du har spørgsmål er, er du altid velkommen til at række ud til Assistant Manager, Stephanie Mikalsen på [email protected].

    Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen

    Vi ser frem til at få dig med ombord!

    Ansøgningsfrist: d. 31. oktober 2026

    Afdeling: Dampfærgevej 28 2100 København Ø

    Lokation: Copenhagen

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at KPMG



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 31 October 2026
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    KPMG

    Main office: Dampfærgevej 28, 2100 København Ø

    KPMG er et globalt netværk af konsulentfirmaer, som leverer ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi er tilstede i 147 lande med over 219.000 medarbejdere fordelt på medlemsfirmaer over hele verden. Vi arbejder tæt sammen med en bred vifte af kunder, herunder erhvervsvirksomheder, regeringer og offentlige institutioner samt non-profit organisationer, som vi hjælper med at mindske risici og udnytte forretningsmuligheder.

    We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
    We offer graduate programmes: Read more here
    We perodically offer student internships

    More info for this company

    Graduate programme Talent demand All current jobs


    https://studerendeonline.dk/en/job/3122715//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
    HPT