Udstillingspraktikant (design) til Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant
Det Kgl. Bibliotek
Afdelingen for Publikum og Arrangementer på Det Kgl. Bibliotek søger en udstillingspraktikant med fokus på udstillingsdesign, der i forårssemestret 2027 har lyst til at prøve kræfter med nogle af de mange opgaver, som findes i forbindelse med designet og produktionen af en udstilling.
Om afdelingen
Afdelingen for Publikum og Arrangementer har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturaktiviteter m.v. i Den Sorte Diamant: Udstillinger, litteraturscene, koncerter, kulturnetværket Students Only!, Diamantklubben, Diamantinformationen, mødebooking, omvisninger m.v.
Afdelingen er en levende kreativ enhed, der på tværs af mange forskellige fagligheder arbejder med at skabe og formidle Det Kgl. Biblioteks kulturaktiviteter.
Få et indtryk af vores arbejde på www.densortediamant.dk
Om udstillingerne
Den Sorte Diamant viser både permanente udstillinger og særudstillinger med afsæt i Det Kgl. Biblioteks samlinger, herunder også samlingen i Den Nationale Fotosamling. Det Kgl. Biblioteks udstillinger er kendetegnet ved et særligt fokus på den rumlige formidling, og der arbejdes løbende med at udvikle udstillingsdesignet, så der skabes et sanseligt og vedkommende møde mellem gæsterne og udstillingsgenstandene.
Praktikperiode/Det projektorienterede forløb:
Praktikperioden er i forårssemestret 2027 med start primo februar. Længde og eventuelle fridage/friuger aftales med praktikstedet i forlængelse af de gældende retningslinjer for din studieordning.
Dine arbejdsområder
I forbindelse med praktikpladsen får du indblik i hele arbejdet med det at skabe en udstilling – fra idéudviklingen af udstillingsdesignet til produktionen og den endelige opbygning. Praktikforløbet giver dig med andre ord en god fornemmelse af, hvordan en udstilling løftes fra tegnebrættet til en faktisk rumlig størrelse.
Du kommer til at arbejde i tæt samarbejde med afdelingens udstillingsansvarlig og assisterende udstillingsarkitekt. De sørger for, at du får en grundig oplæring og forståelse for processerne i arbejdet med opbygning af en udstilling.
Praktikopgaverne spænder blandt andet over:
- Deltage i arbejdet med udstillingernes design og opbygning
- Vedligeholde og optimere de eksisterende udstillinger
- Diverse tegnings- og modelarbejde i forbindelse med udviklingen af udstillingsdesign og grafisk formidling.
- Deltage i indhentning af materiale- og løsningstilbud til udstillingerne hos leverandører
- Indblik i arbejdet med konstruktionen af den rumlige og visuelle formidling i udstillinger
- Deltage i den praktiske opbygning af udstillinger
- Kommunikation og samarbejde med de mange interne og eksterne samarbejdspartnere, der medvirker til at få en udstilling op at stå
- Daglige ad hoc-opgaver ofte af praktisk karakter
Om dig
Vi leder derfor efter dig, der har stor interesse for udstillingsdesign og rum som formidlingsmedie. Du arbejder løsningsorienteret og kreativt med flair for grafisk opsætning. Du studerer på Arkitektskolen, Designskolen eller anden relevant videregående uddannelse og har eventuelt arbejdet med AutoCAD, Illustrator og InDesign.
Løn og arbejdstid
Praktikken er ulønnet.
Arbejdstiden er ca. 30 timer/uge og tilpasses rammerne for dit studie og reguleres derefter.
Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek.
Ansøgning
Ansøgning og CV sendes senest den 30. oktober 2026.
Der vil blive gennemført samtaler i uge 46.
Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i Den Sorte Diamant.
Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K
Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt udstillingsansvarlig Christina Back på tlf. 9132 4226 eller e-mail [email protected].
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge praktikpladsen.
Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.
Hos Det Kgl. Bibliotek prioriterer vi din trivsel og udvikling, og derfor får du hos os adgang til kompetenceudvikling, sund balance mellem arbejde og fritid, trygt og sikkert arbejdsmiljø samt en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, attraktive vilkår for barsel, pension og sundhedsordning, der støtter dit velvære.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026
Afdeling: Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 København K 1221 København K
Lokation: PUBL
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: