Studentermedhjælper til Customer Service & Logistics
Novonesis (Novozymes)
Interested in a career that matters?
Vil du være en vigtig del af den daglige drift i en global virksomhed og samtidig opbygge værdifuld erfaring inden for administration, logistik og kundeservice? I Customer Service & Logistics bliver du en del af en afdeling med omkring 40 kolleger, som hver dag sikrer, at kunder over hele verden modtager deres produkter korrekt og til tiden.
Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med to andre studentermedhjælpere og kolleger på tværs af afdelingen. Sammen understøtter i de administrative processer, der er afgørende for pålidelige leverancer og en stærk kundeoplevelse.
Rollen & dit bidrag
Som studentermedhjælper får du en vigtig operativ rolle, hvor du understøtter Customer Service & Logistics med administrative opgaver, dokumenthåndtering og koordinering. Du bliver en del af et team med højt fokus på kvalitet, service og samarbejde.
Dine primære ansvarsområder i denne rolle
- Udarbejde eksportdokumenter samt opdatere og vedligeholde forskellige dokumenter.
- Håndtere og besvare generelle spørgsmål og opgaver fra interne interessenter via en fælles mailboks.
- Indkøbe mindre kontorudstyr via en online platform.
- Understøtte kolleger i Customer Service and Logistics med forskellige administrative ad hoc-opgaver.
Hvad der skal til for, at du får succes i denne rolle
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med første eller andet år af en bacheloruddannelse, gerne inden for logistik, Supply Chain Management eller en anden relevant uddannelse.
- Taler og skriver flydende dansk.
- Har gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt.
- Har erfaring med Microsoft Office-pakken, herunder Excel, Word og PowerPoint.
- Har evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye administrative systemer og arbejdsprocesser.
- Er struktureret, detaljeorienteret, og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
- Er god til at kommunikere og samarbejde med forskellige interessenter.
- Er resultatorienteret og kan håndtere flere opgaver og deadlines samtidigt.
Andre færdigheder og interesser, som vi værdsætter
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
- Har interesse for logistik, supply chain eller international handel.
- Har erfaring med Adobe-programmer.
- Har tidligere erfaring fra et administrativt studiejob.
- Trives med at identificere forbedringsmuligheder og tage initiativ til nye løsninger.
Det, vi kan tilbyde dig
Du får mulighed for at opbygge relevant erhvervserfaring ved siden af studiet og opnå værdifuld indsigt i kundeservice, logistik og supply chain-processer. Samtidig bliver du en del af et engageret og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor ansvar, tillid og faglig udvikling er centrale værdier, og hvor du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.
Arbejdsforhold
Stillingen er på gennemsnitligt 10-15 timer om ugen, primært inden for almindelig kontortid. Arbejdsstedet er i Bagsværd, hvor fysisk fremmøde på kontoret er en forudsætning, da hjemmearbejde ikke er muligt i rollen. Der forventes gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdsbelastning, eksamensperioder og deadlines. Arbejdet består af kontorbaserede administrative opgaver uden væsentlige fysiske krav og foregår i et professionelt arbejdsmiljø i Customer Service & Logistics.
Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026. Vi indkalder til samtaler efter ansøgningsfristens udløb, og du kan derfor forvente at høre mere fra os efter denne dato.
Kontaktperson: Head of Shipping and Solutions EMA Maja Kiel på [email protected].
Our purpose guides the way
In Novonesis, we know that solutions rooted in biology can help solve humanity’s biggest challenges. Since we began more than a century ago, this has been our guide. It’s how we've gotten so far. And it’s how we'll impact the future. Now, more than ever, the world needs change. And with biosolutions, the possibilities for transformation are endless. If our purpose resonates with you, we encourage you to apply.
Opportunities for everyone
We are committed to an inclusive recruitment process and equal opportunity for all applicants. Therefore we ask you to apply without a cover letter or photo and instead include a few sentences in your CV explaining your motivation for applying.
We make all employment decisions based on business needs and welcome candidates with a wide range of backgrounds, including ethnicity, religion, gender, sexual orientation, age, disability, or veteran status.
Explore other openings
If this position isn’t the right fit, you may still find other opportunities with us. You’re welcome to explore open roles or create a job agent to stay connected with future opportunities at novonesis.com/Career
Location: Bagsværd
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: