Studentermedhjælper til Informations kundeservice
Dagbladet Information
Stillingen ligger i den kommercielle afdeling, og du får mulighed for at præge kommunikationen med både nye og eksisterende kunder.
Jobbet
Din rolle vil have fokus på at servicere og fastholde eksisterende abonnenter og brugere.
Du kommer til at kommunikere telefonisk og på skrift med kunderne, når de ringer og skriver ind med spørgsmål. Derudover foretager vi også udgående serviceopkald.
Forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse.
Det vil være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med service eller fastholdelse, men ikke et krav.
- Serviceorienteret og ansvarsbevidst
- Positiv og veltalende
- Kender Excel og Word
- Struktureret og pålidelig
- Lyst og mod på at kaste dig ud i forskelligartede opgaver, også de mere rutineprægede
- At du kan arbejde gennemsnitligt 10-15 timer pr. uge. I ferie- og spidsbelastningsperioder kan timetallet være højere
Hvad du kan forvente af os
A/S Information udgiver dagbladet Information, information.dk, e-avis og driver desuden Informations Forlag og afholder kurser og arrangementer. Information er et lille hus med stor gennemslagskraft. Vi leverer dybdegående journalistik af høj kvalitet.
Vi er et engageret team i alle aldre, der lægger vægt på at yde god service til vores abonnenter. Vi sørger naturligvis for en grundig oplæring, men har derefter et ønske om, at du selv er med til at udvikle afdelingen og vores indsatser.
Lyder det som noget for dig, så søger du ved at trykke på knappen “Søg stillingen”.
Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat med tiltrædelse den 1. november 2026. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til kundeservice- & logistikchef Thoralf A. P. Hansen på telefon 8177 5937.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
