New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

SoMe-praktikant foråret 2027

Oxfam IBIS



Vil du engagere danskerne og være med til at skabe en mere lige og retfærdig verden?
I Oxfam Danmark ønsker vi at øge kendskabet til vores arbejde og engagere flere danskere i vores mærkesager. Vi søger 1 eller gerne 2 praktikanter til content-produktion, som vil være med til at styrke vores strategiske brug af sociale medier. Du vil også bidrage til kampagnearbejde om alt fra ulighed og klimaretfærdighed til humanitære kriser.

Om praktikstillingen
Vi søger dig med stærke skriveevner og skarp kommunikationsforståelse, som vil være med til at omsætte komplekst stof til indhold med gennemslagskraft. Du vil blive en del af afdelingen for Kommunikation & Fundraising og får en vigtig rolle i at bidrage til vækst af nye medlemmer og fastholdelse af eksisterende.

Du vil bidrage til opgaver som:

  • Udvikling af skarpt vinklet indhold til Facebook, Instagram, Linkedin og TikTok
  • Produktion af kernetekster og budskabshierarkier
  • Sikre brug og genbrug af primære budskaber, der styrker vores brand position
  • Community management på SoMe og udarbejdelse af Q&A’s til kampagner
  • Understøtte arbejdet med kanalstrategier, der leverer på mål og KPI’er

Hos os får du:

  • En mulighed for at afprøve din erfaring og teoretiske viden i praksis
  • En praktikplads med fokus på udvikling og ansvar fra første dag
  • Tæt samarbejde og et bredt indblik i diverse indholdsskabende arbejdsgange
  • Indblik i en NGO, der hver dag arbejder for en bedre verden
  • En arbejdsplads der har en stærk tradition for at huse praktikanter

Vi vægter højt, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse (fx kommunikation, journalistik eller medievidenskab)
  • Har kendskab til Canva eller Adobe-pakken
  • Har stærke kommunikationskompetencer og kan arbejde bevidst med retoriske virkemidler, så dit indhold passer til tone of voice og produktionernes formål
  • Har visuelt blik og forståelse for målgrupper og kanalernes forskellige præmisser og formater

Vi tilbyder

  • Praktik hos Oxfam Danmark 1. februar – 30. juni 2027, 37 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til at tilpasse arbejdstiden til dit studie og evt. studiejob. Læs mere om betingelser for at være i praktik hos Oxfam Danmark på Praktik i Oxfam Danmark.
  • Du får et grundigt indblik i en organisation, der søger at gøre verden til et bedre sted for de fattigste og mest marginaliserede mennesker gennem indflydelses- og oplysningsarbejde. Du får en engageret praktikvært og bliver del af en dynamisk, engageret og sjov arbejdsplads i København med stor mulighed for faglig udvikling og netværk med vores andre praktikanter.
  • Arbejdssted er Oxfam Danmarks hovedkontor på Lyngbyvej 100, 2100 København Ø, i det nye VOX-hus sammen med 12 andre NGO’er, tæt ved Ryparken station. Vi er i alt ca. 70 medarbejdere.
  • Vi kan desværre ikke tilbyde vores praktikanter løn, og det er derfor et krav, at du modtager SU. Vi tilbyder dig til gengæld gratis frokostordning (overvejende vegetarisk) og mulighed for deltagelse i yoga en gang om ugen.

Ansøgning
Klik på Ansøg-knappen og send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og forbeholder os ret til at lukke for ansøgninger, når vi finder de rigtige kandidater.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Vær opmærksom på, at vi ikke modtager ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem.

For yderligere oplysninger om praktikken er du velkommen til at kontakte Elisabeth Marina Zornig, Social Media Manager, [email protected], tlf. +45 53 82 38 66.

Om Oxfam Denmark

Vi har verdens bedste sag og høje ambitioner. Oxfam Danmark er en uafhængig og medlemsbaseret udviklingsorganisation. Gennem uddannelse, støtte til civilsamfundet og i samarbejde med vores partnere bekæmper vi ulighed og fattigdom i det Globale Syd. Sammen med 20+ andre organisationer udgør vi Oxfam International-konføderationen, der er en af verdens største og mest indflydelsesrige udviklingsorganisationer. I Danmark er vi en tydelig og markant spiller i den offentlige debat om bl.a. skattely, den stigende ulighed og retten til uddannelse.

Du kan læse mere om Oxfam Danmark på Om Oxfam

Afdeling: Communication & Fundraising

Placering: Lyngbyvej 100, B3 2, 2100, København Ø, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Oxfam IBIS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Oxfam IBIS

Main office: Nørrebrogade 68B, 2200 København V

Oxfam IBIS har arbejdet i mere end fem årtier for at sikre økonomisk, social og politisk retfærdighed. Vi er en organisation af mennesker kloden rundt, som giver deres tid, energi og ressourcer – og som virkelig tror på, at verden

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3131556//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT