New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Politisk Rådgiver til Amnesty International DK

Amnesty International



Politisk Rådgiver til Amnesty International DK

Vil du være politisk rådgiver i verdens største menneskerettighedsorganisation og arbejde med internationale menneskerettighedsforhold, politisk interessevaretagelse og være med til at sikre menneskerettigheder for alle?
Kan du sætte dig ind i komplekse politiske forhold i andre lande, og er du dygtig til at lave interessevaretagelse, indgå i alliancer og få strategi og kommunikation til at spille sammen?Så skal du søge jobbet som politisk rådgiver i Amnesty International Danmark.
Om jobbet
Som politisk rådgiver får du en central rolle i arbejdet for at sikre menneskerettighederne for rettighedshavere i for eksempel Ukraine, Palæstina, Syrien, Sudan og Iran.

Du får ansvaret for Amnesty International Danmarks politiske interessevaretagelse omhandlende menneskerettighedskrænkelser i blandt andet de ovenstående lande. Du indgår i et team på 11 medarbejdere, der arbejder inden for politik og kampagne. En stor del af arbejdet er at være i tæt dialog med vores internationale researchere, der dokumenterer menneskerettighedskrænkelser. Du vil også komme til at arbejde tæt sammen med vores internationale juridiske afdeling.

Din vigtigste opgave bliver at sikre, at de menneskerettighedskrænkelser, vi dokumenterer, bliver til konkrete politiske dagsordner og løsninger, der formidles til de relevante myndigheder og politikere i Danmark.

Det kræver, at du kan tænke strategisk, har politisk tæft og kan arbejde tværgående. Viden og analyser skal kvalificere vores interessevaretagelse, presse og kommunikation skal understøtte vores dagsordener, og vores relationer og netværk skal bringes aktivt i spil, når der skal skabes konkrete resultater for at forbedre menneskerettighederne for alle.

Opgaven
Som politisk rådgiver skal du stå i spidsen for Amnesty International Danmarks interessevaretagelse inden for det, vi kalder rapid response, hvor vi hurtigt reagerer på pludseligt opståede menneskerettighedskrænkelser globalt. Du skal samtidig være med til at sikre, at vi har gennemslagskraft dér, hvor Danmark kan spille en rolle i at forbedre forholdene for civile.

Det kan fx handle om at arbejde for, at FN sikrer retsforfølgelse af navngivne militærfolk i Iran, briefe udenrigs- og sikkerhedsudvalget om menneskerettighedssituationen i Syrien, planlægge og afholde tværpolitiske konferencer om menneskerettighedssituationen i Palæstina og samarbejde med herboende familiemedlemmer om frigivelse af politiske samvittighedsfanger rundt omkring i verden.

Du skal kunne identificere, hvor Amnesty International Danmark kan flytte noget, sætte klare politiske mål og sammen med dine kollegaer udvikle den strategi, der bedst bringer os i mål. Du skal også kunne opbygge og vedligeholde stærke relationer til politikere, fagpersoner, embedsværk, journalister, civilsamfundsorganisationer og andre centrale aktører.

Samtidig skal du være tæt på Amnesty Internationals landesektioner, researchere og policyfolk og have forståelse for deres virkelighed.

Om dig
Som politisk rådgiver har du en stærk politisk strategisk forståelse, solid erfaring med interessevaretagelse og har lyst til at arbejde i en international organisation.

Du kan navigere i en politisk virkelighed med mange aktører og interesser og har blik for, hvad der skal til for at flytte en dagsorden fra problem til konkret politisk løsning.

Du tænker strategisk, og er samtidig optaget af gennemførelsen. Du kan sætte retning, prioritere mellem forskellige muligheder og sikre, at kollegaer ved, hvad vi vil opnå, og hvorfor.

Du behøver ikke selv være specialist inden for alle afdelingens fagområder. Til gengæld skal du kunne se, hvordan forskellige kompetencer inden for politik, analyse, kommunikation og presse kan bringes sammen omkring en fælles opgave.

Vi forventer, at du kan sætte hak ved flere af følgende – men vi ved også, at ingen kan alt:

  • Du har solid erfaring med politisk interessevaretagelse og kan omsætte politiske mål til strategi og konkrete resultater.
  • Du kan skabe stærke og tillidsfulde relationer og har gerne allerede et godt netværk blandt politikere, fagpersoner, embedsværk og andre relevante beslutningstagere.
  • Du kan identificere politiske muligheder og vælge de greb, der bedst kan flytte en dagsorden.
  • Du kan tænke interessevaretagelse, analyse, kommunikation og presse sammen omkring fælles politiske mål.
  • Du forstår værdien af analyser og viden som grundlag for troværdig og effektiv interessevaretagelse.
  • Du kan rådgive Amnesty International Danmarks ledelse og generalsekretær om politiske prioriteringer, positioner og aktuelle dagsordener.
  • Du trives med en stor kontaktflade og kan repræsentere Amnesty troværdigt både internt og eksternt.
  • Du er samarbejdsorienteret, løsningsorienteret og opsøger naturligt viden og kompetencer på tværs af organisationen.
  • Du har en grundlæggende viden om menneskerettigheder.

Det får du hos os:

  • Mulighed for at repræsentere Amnesty International DK i internationale fora i den globale organisation, herunder adgang til et stort internationalt netværk.
  • Du bliver en del af et velfungerende politik- og kampagneteam bestående af 11 medarbejdere med spændende og varierende arbejdsdage.
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med 4-dages arbejdsuge, så du kan prioritere restitution og skabe en sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv.

Ansøgningsfrist: 9. november 2026. Første runde samtaler forventes afholdt i uge 47 og anden runde samtaler i uge 48.

Tiltrædelse: 4. januar 2027

Vil du vide mere, kan du kontakte leder for politik og kampagne Liv Detlif på [email protected]

Det er ikke et krav, at du vedlægger en ansøgning, men skriv gerne lidt om, hvorfor du søger jobbet i dit CV.

For at sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces, bedes du undlade at tilføje et foto i dit CV. Dette gælder også din alder og andre personlige forhold, som ikke er relevante i forhold til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: d. 9. november 2026

Lokation: Lyngbyvej 100,

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Amnesty International



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Amnesty International

Main office: Gammeltorv 8, 5. sal, 1457 København K

Siden Peter Benenson grundlagde Amnesty i 1961 er vi vokset til en global bevægelse af over 7 millioner mennesker der tager uretfærdighed personligt. I Danmark er vi over 84.000 betalende medlemmer. Det giver os en stærk stemme i arbejdet for mennesker, hvis rettigheder dagligt bliver krænket verden over.

Workplace has right now 50 employees with higher educational background. In last periode they hired 3 candidates and 12 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3136210//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT