New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Kan du få mennesker i røret og møder i kalenderen? Så bliv vores nye studentermedhjælper.

Industriens Pension



Kan du få mennesker i røret og møder i kalenderen? Så bliv vores nye studentermedhjælper.

Du skal synes, det er fedt at booke møder.

Så enkelt kan det faktisk siges.

Hos Industriens Pension leder vi efter en studentermedhjælper, der har lyst til at ringe ud til virksomheder og få møder i kalenderen for vores fire kundechefer. Og du ringer ikke for at sælge et møde; du tilbyder et gratis møde om den pensionsordning, virksomhedens medarbejdere allerede har hos os.

Når du ikke har telefonen ved øret, vil du også have nogle timer i receptionen, klar til at hjælpe dine kolleger eller tage imod husets eksterne gæster.

Mest mødebooking. Og plads til dine idéer.
Du bruger som udgangspunkt minimum halvdelen af tiden på mødebooking. Resten af tiden hjælper du i receptionen, hvor du tager telefonen og byder gæster velkommen. Stillingen er på 15-20 timer om ugen.

Når du er landet godt i jobbet, er pejlemærket omkring 10-15 bookede møder om ugen.

Og mødebooking er selvfølgelig mere end at gribe telefonen og håbe på det bedste. Du kommer også med ind i maskinrummet: de tekniske opsætninger, arbejdsgangene og samarbejdet med kundecheferne. Ser du en smartere måde at gøre noget på, så sig til. Vi er ret glade for gode idéer.

Inden vi vender blikket mod dig, så hør lige lidt om vores del af handlen. Du får …

  • plads til, at studiet kommer først
  • kolleger, der hjælper dig videre, når noget går i hårdknude
  • din daglige gang midt i København med kantine, motionsrum og mulighed for massage
  • et hus, hvor “psykologisk tryghed” står pænt højt på ledelsens fancy PowerPoints, og hvor du også kan møde kolleger til fredagsbar, bordtennis, brætspil eller DHL-stafet

Men hvordan er det egentlig at være studentermedhjælper hos os? Hør, hvad Victoria, der selv er studentermedhjælper i afdelingen, fortæller:

”Industriens Pension er et sted, hvor man får mulighed for at tage ansvar og udvikle sig. Samtidig er man en del af en afdeling med et virkelig godt fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og har det sjovt sammen i hverdagen. Der er plads til både at være ambitiøs og til at grine sammen, og det er noget af det, jeg sætter allermest pris på ved at arbejde her. Som studentermedhjælper føler man sig som en naturlig del af holdet, og jeg glæder mig til at byde en ny kollega velkommen i afdelingen.”

Vi kunne selvfølgelig skrive endnu flere pæne ord om os selv. Du kan også bare møde nogle af de mennesker, der allerede arbejder i Industriens Pension. Få sat ansigt på nogle af dine kommende kollega her!

Telefonen skal være en del af det sjove
Vi går mindre op i, hvad der står øverst på dit studiekort, og mere op i, om du faktisk har lyst til at ringe.

Vi forestiller os, at du:

  • kan lide at ringe ud
  • får et lille kick af at lande et møde
  • kan lægge et nej fra dig og gå videre til næste samtale
  • møder mennesker professionelt i telefonen og receptionen

Har du prøvet kræfter med mødebooking, telemarketing, kundeservice eller noget i den retning, er det fint. Erfaring kan vi bruge. Lysten til næste opkald er vigtigere.

Vi håber, du kan starte hurtigst muligt.

Har du spørgsmål?
Så vil Kasper Kjems, Kommunikationskonsulent i afdelingen, hellere end gerne besvare dem. Skriv til ham på [email protected].

Lyder det som det helt rigtige studiejob for dig?
Så send os dit CV og din ansøgning senest den 31. oktober 2026. Vi holder samtaler løbende, så der er ingen grund til at vente til sidste øjeblik.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 31. oktober 2026

Lokation: København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Industriens Pension



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Industriens Pension

Main office: Nørre Farimagsgade 3, 1364 København K

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3136324//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT