New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Start din karriere som revisor og bliv trainee hos RSM Danmark (Sjælland) – september 2027

RSM Danmark



Start din karriere som revisor og bliv trainee hos RSM Danmark (Sjælland) – september 2027
Vil du starte en karriere som revisor, hvor du arbejder med både tal og mennesker? Hos RSM Danmark lærer du faget i praksis, får gradvist ansvar og udvikledig i et stærkt fællesskab. Du får et struktureret uddannelsesforløb og erfarne kolleger, der hjælper dig med at omsætte teori til praksis og støtter dig i dine næste skridt som revisor.
Vi søger lige nu revisortrainees til vores kontor i København med opstart i september 2027.

Hos os bliver du en del af et tæt fællesskab på dit lokale kontor og en organisation med cirka 300 kolleger fordelt på 17 kontorer. Du lærer af erfarne kolleger ihverdagen og møder andre trainees gennem uddannelse og sociale aktiviteter på tværs af RSM.

Din hverdag som revisortrainee

Som trainee arbejder du med revision, regnskab, skat og moms – primært for små og mellemstore virksomheder. Du får indblik i forskellige brancher og lærer at forstå både tallene og den virksomhed, der ligger bag dem.

I starten skal du lære vores arbejdsmetoder og løse opgaver med hjælp fra dine kolleger og mentor. Efterhånden som du opbygger erfaring, får du mere ansvar og bliver i stand til at løse mere komplekse opgaver. Du får også erfaring med kundekontakt og lærer, hvordan din faglighed kan skabe værdi for kunderne.

Du skal være klar til at spørge, prøve dig frem og lære nyt. Til gengæld får du kolleger, der deler deres viden og tager sig tid til at hjælpe dig videre.

Et struktureret traineeforløb med støtte og retning

Hos RSM kombinerer du praktisk erfaring med traineeuddannelsen gennem RevisorGruppen Danmark (RGD). Uddannelsesforløbet tilpasses din baggrund ogerfaring, så du får den bedst mulige start på din karriere som revisor.

Kommer du direkte fra gymnasiet, følger du et toårigt traineeforløb fordelt på syv undervisningsforløb af fire dage. Har du allerede en videregående uddannelse, fx som finansøkonom eller en bachelor, kan du i stedet følge et etårigt forløb med fire moduler.

Som en del af traineeforløbet kommer du også på en fælles introtur til sydeuropa, hvor du møder andre trainees, opbygger relationer og får mulighed for at dele erfaringer og skabe et stærkt netværk. Undervisningen går hånd i hånd med dine arbejdsopgaver hos RSM, så du løbende kan omsætte din nye viden til praksis. Samtidig får du støtte fra din personlige mentor og faglig sparring med dine kolleger.

Læs mere om vores forløb her: Trainee hos RSM Danmark.

Din udvikling stopper ikke ved traineeforløbet

Hos RSM har du mulighed for at kombinere dit arbejde og traineeforløb med videreuddannelse, fx HD 1. del, HD 2. del eller cand.merc.aud. Vi hjælper dig medat tilrettelægge dit uddannelsesforløb, så du får en god balance mellem arbejde, studier og faglig udvikling.

Med vores Karrierekompas og din personlige udviklingsplan sætter vi sammen retning for din karriere og dine næste skridt hos RSM.

Du får løn under hele traineeforløbet, og vi betaler også for din videreuddannelse.

Sammen om at lykkes

Det er en af vores værdier – og noget, du skal kunne mærke i hverdagen. Vi deler viden, hjælper hinanden og sparrer på tværs af teams og kontorer.

Fællesskabet handler også om alt det, der sker mellem opgaverne. Du kan glæde dig til sociale aktiviteter med dine kolleger og andre trainees, blandt andet afdelingsfester og fælles virksomhedsdage.

Vi har en uformel tone, flad organisation og fokus på tillid, åbenhed og fleksibilitet. Samtidig er vi en del af RSM Global, verdens sjette største revisionsnetværk, som giver os adgang til et internationalt netværk af faglige specialister og kunder.

Hvem er du?
Du afslutter HHX, finansøkonom, HA almen, financial controller eller en lignende uddannelse senest sommeren 2027.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nysgerrig på økonomi, revision og de virksomheder, vi arbejder med.
  • Har lyst til at lære og gradvist tage mere ansvar.
  • Går til opgaverne med omhu og spørger, når du er i tvivl.
  • Har lyst til at samarbejde med både kunder og kolleger.
  • Vil bidrage til det faglige og sociale fællesskab.

Du behøver ikke have hele din karriere planlagt. Vi hjælper dig med at finde retning, mens du lærer faget at kende.

Skal din karriere begynde hos RSM?

Send din ansøgning, og fortæl os lidt om dig selv og din motivation for at starte som trainee hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål? Vi står klar til at hjælpe dig. Skriv til os på [email protected], så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at RSM Danmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


RSM Danmark

Main office: Thyparken 10, 7700 Thisted

RSM Danmark er et statsautoriseret revisionspartnerselskab med 200 medarbejdere fordelt på 13 kontorer landet over. Derudover er RSM Danmark medlem af det internationale netværk RSM Global som er verdens 6 største revionsnetværk. Som et integreret team, deler vi færdigheder, indsigt og ressourcer, samt en kundecentreret tilgang, der er baseret på en dyb forståelse af den enkelte virksomhed.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3136749//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT