New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

GENOPSLAG: Barselsvikar for tandplejer med kandidat- eller masteruddannelse til vejledning og klinisk undervisning af tandplejerstuderende på børnekli

Aarhus Universitet (AU)



Ansøgningsfrist 25. okt. 23:59 CET

Forventet start 1. jan.

  • Institut for Odontologi og Oral Sundhed Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C
  • Deltidsstilling 26 timer pr. uge ID: 170884

Søg stillingen

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, søger en tandplejer til en underviserstilling på tandplejeruddannelsen pr. 1.januar 2027. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 26 timer pr. uge.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært være planlægning og udførelse af den kliniske undervisning i pædodonti på tandplejeruddannelsen. Sammen med kolleger vil du skulle undervise tandplejerstuderende i at undersøge og behandle børn i alderen 0-21 år inden for tandplejernes virksomhedsområde.

Undervisningen i pædodonti for tandplejerstuderende foregår i et stadigt tættere samarbejde med den tilsvarende undervisning for tandlægestuderende jf. The Aarhus Model of Dental Education. Du kommer til at arbejde med tandpleje i en uddannelseskontekst i en afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger, og du vil indgå i et team af dedikerede undervisere.

Stillingen rummer desuden i mindre omfang undervisning på tandplejeruddannelsens voksenklinik.

I stillingen indgår udvikling og planlægning af den kliniske undervisning, deltagelse i eksamen, primært på kurserne vedrørende børn og unge og der kan være administrative opgaver i form af fx ansvar for et kursus.

Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft.

Dine kompetencer
Du er uddannet tandplejer med dansk autorisation og har bred erfaring med tandpleje til børn og unge. Du har en høj faglighed, særligt inden for pædodonti, cariologi og sundhedspædagogik. Måske har du undervisningserfaring, og det kan også være fra frivilligt arbejde. Din tilgang til både kolleger og studerende er anerkendende, og du besidder stærke kommunikationsevner.

Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og du har et godt overblik. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, og at du kan lide at arbejde med unge mennesker.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som tandplejer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Spørgsmål til stillingen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon 2126 4232 eller på mail e-mail

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansøgningsfrist søndag d. 25.oktober. Samtaler forventes afholdt i uge 44-45.

Tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår kan ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10- Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 fællesoverenskomsten) eller efter Organisationsaftale for akademikere i staten, hvor du ansættes som akademisk medarbejder på basisløntrin 4-8.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Spørgsmål til stillingen ?
Ulla Bæk Lindtoft Sektorleder, ledende tandlæge, Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Tandplejeruddannelsen +4521264232 e-mail

Spørgsmål til ansøgning og proces ?
Administrationscenter Health - Health HR +4520951816 e-mail

Søg stillingen Ansøgningsfrist: søndag den 25. okt. 2026 kl. 23:59 CET

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (25 October 2026)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Main office: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet arbejder for at være et toneangivende, globalt orienteret universitet med højeste kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen. Nysgerrighed er vores drivkraft og har været det siden Aarhus Universitets grundlæggelse i 1928. Fra de studerende på læsesalen til forskerne ved arbejdsbordet, laboratoriet og klinikken: Alle er vi drevet af trangen til at søge i dybet, skabe i nuet og virke for samfundet.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3136787//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT