New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper med interesse for miljø og regulering søges

Miljøstyrelsen



Er du studerende og interesseret i miljø, myndighedsarbejde og regulering? Ønsker du et studiejob, hvor du får indblik i, hvordan vi omsætter politiske aftaler og regler til konkrete indsatser, der skal beskytte miljø og sundhed? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering.

Vi mangler dig, der vil
Være en del af kontorets daglige opgaveløsning og som vil løse opgaver især indenfor administrative opgaver, dataopgaver samt hjælpe sagsbehandlerne med konkrete opgaver.

Du vil også skulle løse forskellige ad hoc-opgaver på tværs af kontoret.

Du får dermed mulighed for at få praktisk erfaring med offentlig administration og indblik i de faglige og juridiske aspekter af reguleringen af bekæmpelsesmidler.

Vi mangler dig, der:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse, fx inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, administration eller IT.
  • Har mindst 2 år tilbage af dit studie og forventer at kunne være i jobbet i mere end et år.
  • Er omhyggelig, detaljeorienteret og ansvarsbevidst.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig er god til at samarbejde og hjælpe dine kolleger.
  • Er indforstået med, at nogle opgaver kan være rutineprægede.
  • Er fortrolig med Microsoft Office-pakken.
  • Kan arbejde omkring 5-15 timer om ugen med fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.
  • Eventuelt har forudgående kendskab til GMO.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, positiv og arbejdsom, og at du trives med forskellige typer opgaver. Det er vigtigt, at du er serviceminded og har lyst til at bidrage til et fagligt og socialt fællesskab.

Vi tilbyder dig
Et studiejob med mening, hvor du får indblik i arbejdet i en statslig myndighed, som understøtter indsatser, der skal reducere pesticidbelastningen og beskytte miljø og sundhed. Du kommer tæt på både administration, regulering, data og faglige problemstillinger og får mulighed for at omsætte din uddannelse til praksis.

Opgaver i enheden og organisering
Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering er en del af området Sikker Kemi i Miljøstyrelsen. Kontoret arbejder med at omsætte og drive indsatser på bekæmpelsesmiddelområdet i praksis, samt håndhæve lovgivningen for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO). Opgaverne omfatter bl.a. udmøntning af sprøjtemiddelstrategien, IT-systemer på området, integreret plantebeskyttelse (IPM), uddannelse og autorisationer til brug af pesticider, bekendtgørelser og vejledninger, syn af sprøjter, kontrol, forskning og EU-arbejde, samt godkendelse af produktion og forskning med GMO. Kontoret består af 11 medarbejdere samt en kontorchef og en teamleder. Sikker Kemi arbejder med regulering af pesticider, biocider og kemikalier samt kontrol på området. Området består af ca. 125 medarbejdere i Odense og Slagelse og er organiseret i fire kontorer. I Kontoret for Bekæmpelsesmiddelregulering bliver du en del af et tværfagligt miljø med fokus på høj faglig kvalitet, samarbejde og tillid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

For at blive ansat som studentermedhjælper, skal du dokumentere studieaktivitet.

Arbejdstiden er max. 15 timer om ugen. Der aftales mødedage uge til uge, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettina Ørsnes Larsen, tlf. 23 28 66 68.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest den 15. november 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 25. november 2026.

Ansøgningsfrist: d. 15. november 2026

Afdeling: Lerchesgade 35 5000 Odense C

Lokation: Odense C

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Miljøstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Miljøstyrelsen

Main office: Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3141098//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT