New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studiejob i daginstitutionen Sandslottet på Amager – for dig, der vil arbejde med børn og relationer

Københavns Kommune



Vil du have et studierelevant job, hvor du får hands-on erfaring med det pædagogiske arbejde i en integreret daginstitution? I Sandslottet søger vi en studerende, der vil være en del af et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med høj trivsel og fokus på børnene.

Hos os er du tæt på kerneopgaven: børnene. Du bliver en aktiv del af hverdagen både i vuggestue og børnehave, alt efter hvor behovet er på dagen. Det betyder, at du er med til at skabe trygge rammer, indgå i leg og sætte aktiviteter i gang. Du skal fx være med til at understøtte legefællesskaber ved selv at gå foran i legen og vise børn, hvordan man kan være med i en leg.

Du skal også hjælpe til med de forskellige praktiske opgaver, der er i løbet af dagen i en daginstitution – vi hjælpes alle ad og arbejder på lige fod.

I Sandslottet har vi et stort fokus på madpædagogikken. Børnene i både vuggestue og børnehave er på forskellige madhold, hvor de laver små retter. De hjælper med at lave æggesalat til frokost, får hænderne i en bolledej eller prøver en blender, der larmer. På tværs af huset arbejder vi desuden med bevægelse, fysiske læringsmiljøer og små børnegrupper.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et hus med høj faglighed, som vi aktivt udvikler sammen. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab og høj trivsel i personalegruppen. Du får mulighed for at koble din uddannelse til praksis og udvikle dine kompetencer i relationsarbejde.

Arbejdstiden er ca. 8-10 timer om ugen – men vi er fleksible og tilpasser timerne til dit studie og vores arbejdsskema.

Hvem er du?
Vi forventer, at du

  • er i gang med en relevant uddannelse – fx som pædagog, psykolog eller lærer
  • har lyst til at arbejde med børn og ser det som et meningsfuldt og fagligt relevant job
  • er nysgerrig på relationsarbejde og kan skabe kontakt og relationer til små børn
  • har lyst til at lege, tage initiativ og være aktiv sammen med børnene
  • måske har erfaring, det er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er din tilgang

Om Sandslottet
Vi er en integreret institution med fem stuer (tre i vuggestuen og to i børnehaven) og ca. 80 børn. Vi arbejder med fokus på bevægelse, leg og læringsmiljøer, der understøtter børns udvikling. Vores pædagogik tager udgangspunkt i, at voksne er aktive deltagere i børns leg og læring, og at vores relationer til børnene er fundamentet for deres trivsel.

Løn- og ansættelsesforhold
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er omkring 8-10 timer om ugen, men vi aftaler et fast timetal, der passer ind i dit studie og vores skema. Opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Mere information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Ruben Lykkegaard Ben-Yedidia på 23 71 33 80.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Sandslottet.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 8. november 2026
Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 8. november 2026

Afdeling: Strandlodsvej 33 2300 København S

Lokation: Børne- og Ungdomsforvaltningen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3144549//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT