New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Teknik og Miljø søger studentermedhjælper til håndtering af aktindsigter

Aarhus Kommune



Er du f.eks. administrationsbachelorstuderende og på udkig efter et fagligt relevant studiejob i en stor offentlig forvaltning?
Ønsker du at styrke dine kompetencer inden for bl.a. GDPR, offentligheds- og forvaltningsloven, samt få et indblik i måden miljøoplysningsloven påvirker behandlingen af aktindsigter? Er du nysgerrig på byudvikling og forandring af Aarhus Kommune? Så har vi det perfekte studiejob til dig.
Aktindsigter i byens udvikling:
Teknik og Miljø modtager mange henvendelser med anmodning om aktindsigt i plan- og byggesager. Det skyldes, at Teknik og Miljø spiller en helt central rolle, når byrådet beslutter sig for om der skal ske større forandringer i Aarhus. Det kan være alt fra at skabe plads til flere aarhusianere, den grønne omstilling, positive forandringer i udsatte boligområder, nye infrastrukturanlæg, idrætsanlæg, skoler, rensningsanlæg og alt det andet, der hører sammen med at omdanne en stor provinsby til en moderne regionshovedstad. Der er derfor stor opmærksomhed fra offentligheden på det arbejde vi udfører i Teknik og Miljø.

Dine opgaver:
Din primære opgave er understøttelsen af håndteringen af aktindsigter i Plan- og byggesager. Du vil komme til at indgå i overvejelser og dialoger om meroffentlighed. Sammen med vores sagsbehandlere er du nøgleperson for opfyldelsen af indblik i forvaltningens arbejde og beslutninger. Du vil skulle håndtere dokumenter med fokus på blandt andet beskyttelsen af særligt enkeltpersoners følsomme personoplysninger.

Som en del af opgaven skal du gå i dialog med ansøgere såvel som sagsbehandlere, jurister og ledere. Det indebærer afgørelsesskrivelser og klagevejledninger – her vil du få god sparring og hjælp fra din mentor, dygtige kolleger og den anden studiemedhjælper.

Hvem er du?
Du kan fx være studerende på Administrationsbacheloruddannelsen, eller anden relevant forvaltningsretlig- eller administrativ uddannelse med fokus på arbejdet i det offentlige - hvorigennem du har eller får kendskab til lovgivning som bl.a. GDPR og offentlighedsloven (redegør gerne herfor i din ansøgning).

Vi forventer, at du har en nysgerrig tilgang til arbejdet og trives i at løse rutinemæssige arbejdsopgaver af forskellig kompleksitet. Vi formoder også, at du har gode IT-kompetencer og har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer.

Hvad tilbyder vi?

  • Et fagligt relevant studiejob i en stor offentlig forvaltning.
  • Udvikling af dine kompetencer inden for sagsbehandling og juridisk vurdering i praksis.
  • Mentorordning og faglig sparring – Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med støtte fra kolleger.
  • Du bliver en del af en skøn afdeling med et godt sammenhold.
  • Et indblik i et spændende arbejdsfelt: Udviklingen af Aarhus Kommune.
  • Stor samarbejdsflade med kolleger på tværs af afdelinger i Teknik og Miljø.

Hvem er vi?
Proces og Jura er en understøttende afdeling i Plan. Der er 14 medarbejdere i afdelingen, som arbejder med understøttelse af alle planlægningsopgaverne i Plan og aktindsigterne for både Plan og Byggeri.

I Plan er vi ca. 65 medarbejdere, som gennem helhedsorienterede processer arbejder på at omsætte byrådets mål til fysiske planer med rammer for vækst, bykvalitet og det gode liv i Aarhus kommune.

Læs mere om lokalplanprocessen her: Bygherrevejledning - Vejledning for bygherrer og deres rådgivere om lokalplanprocessen i Aarhus Kommune - Grundlag for det gode samarbejde

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til HK's overenskomst.

Det er en timelønnet stilling og den forventede arbejdstid er 12 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset til og med ultimo juni 2028.

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Vil du med på holdet?
Så tryk på "Søg stillingen" for at send os en kort ansøgning og et motiveret CV senest torsdag den 19. november 2026. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtalerne i uge 48 eller 49.

Ansættelsesstart mandag 18. januar 2027.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Emil Vennevold på mail [email protected] eller tlf. 29241271

Ansøgningsfrist: d. 19. november 2026

Afdeling: Karen Blixens Boulevard 7 8220 Brabrand

Lokation: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 19 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3145394//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT