New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Kontaktperson – Risskov

CFD



Er du en rolig, positiv og tillidsvækkende person, har du tid og overskud til et meningsfuldt job, og sætter du pris på at gøre en forskel for andre? Så er dette muligvis det rette for dig.
CFD Rådgivning søger for Aarhus Kommune en kontaktperson til en 75-årig mand med nedsat syn og hørelse, som bor i egen bolig i Risskov. Du kommunikerer med manden med tydelig og direkte tale.

Manden har PTSD, men har mod på livet og vil gerne ud at have gode oplevelser i og omkring Aarhus.

Stillingen er på otte timer om ugen, primært i dagtimerne om tirsdagen fra 11-15 og om torsdagen i ulige uger fra 9-13 og i lige uger 12-16.

Der kan lejlighedsvist forekomme arbejde om aftenen, og der kan være behov for bistand op til 50 timer yderligere om året. Dette aftales i god tid i forvejen.

Arbejdsopgaverne
I jeres samarbejde skal du overordnet set fungere som mandens øjne og ører.

Opgaverne foregår både i og udenfor hjemmet, men består primært i ledsagelse, beskrivelse af omgivelserne (synsbeskrivelse) og støtte i kommunikationen i forbindelse med

  • gåture ude af huset
  • aktiviteter i Dansk Blindesamfund
  • biografture
  • sociale aktiviteter – fx billard
  • koncerter.

Der kan også være tale om oplæsning, samtale om aktuelle begivenheder og andre aktiviteter i hjemmet.

Manden færdes med blindestok. Du vil få grundig introduktion til ledsagelse, synsbeskrivelse og dine øvrige arbejdsopgaver af døvblindekonsulenten og manden selv. Du vil også efterfølgende få tilbudt instruktion og supervision.

Inden du påbegynder arbejdet, skal du gennemgå et e-læringsforløb (samlet cirka 2,5 timers varighed), som giver en yderligere introduktion til arbejdet. Denne undervisning foregår hjemme ved egen computer, og du får løn for den. Som kontaktperson vil du ligeledes blive inviteret til at deltage i lønnede kursusdage, hvor du også møder andre kontaktpersoner.

Hvis du vil vide lidt mere om arbejdet som kontaktperson, kan du se andre kontaktpersoner fortælle i disse korte videoer.

Om dig
For at passe godt til stillingen skal du

  • være positiv, rolig, tillidsvækkende og smilende
  • være god til at formidle og synsbeskrive – eller have lyst til at lære det
  • tale klart og tydeligt dansk
  • være villig til at modtage instruktion og supervision fra den tilknyttede døvblindekonsulent
  • have almindeligt kørekort – manden har bil.

Mere information og ansøgning
Læs mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her.

Der er tale om timelønnet arbejde og de nærmere forhold i forbindelse med ansættelsen aftales med Aarhus Kommune, som er ansættende myndighed. Du bliver som udgangspunkt indplaceret på løntrin 11.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte døvblindekonsulent, Connie Møller på 2223 2095.

Send din ansøgning og CV senest den 24. november kl. 12 til [email protected] og skriv ”Kontaktperson – Risskov” i mailens emnefelt.

Vi holder ansættelsessamtaler på Marselisborg Centret, Ewald Krogs gade 9, den 27. november om formiddagen.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 25. november 2026, er jobbet besat til anden side.

OBS: Vi har løbende brug for kontaktpersoner. Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger, hvis du ikke får denne stilling. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at CFD



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 November 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


CFD

Main office: Oktobervej 22A, 2860 Søborg

CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3152216//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT