New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant søges til Danmarks Atletkomité

DIF - Danmarks Idrætsforbund



Praktikant søges til Danmarks Atletkomité

Er du studerende på en videregående uddannelse, og vil du i praktik i foråret 2027? Ønsker du samtidig at prøve kræfter med at varetage eliteatleters interesser og initiativer målrettet at sikre eliteatleters forhold, vilkår og rettigheder i dansk og international eliteidræt?

Så skal du søge denne stilling som praktikant i Danmarks Atletkomité, der er Danmarks Idrætsforbunds og Team Danmarks fælles atletkomité. Her kommer du til at få en unik mulighed for at komme helt tæt på maskinrummet, som arbejder for at sikre de danske eliteatleters forhold, vilkår og rettigheder og udvikling af komitéens arbejde til gavn for eliteatleterne.

Opgaverne
Du kommer til at arbejde tæt sammen med programederen for atletkomitéen, som sammen med de 12 atletkomité-medlemmer arbejder for, at Danmarks Atletkomité bliver den stærkeste spiller i øjenhøjde med de danske eliteatleter. I Danmarks Atletkomité centrerer arbejdet sig om implementeringen af den nye strategi 2027-2030, initiativer som er målrettet Atleters trivsel & miljø, Atleternes fællesskab og Atleternes Politiske stemme samt sikring af, at eliteatleters stemme inddrages i udviklingen af dansk og international eliteidræt. Endelig kommer du til at være med på tæt hold i atletkomitéens arbejde om at nå ud til og samle en stor del af det danske eliteidrætsmiljø, herunder workshops-planlægning til en række af de danske landshold.

Du får altså rig mulighed for at bidrage til arbejdet, vi gør for danske eliteatleter, som vi repræsenterer, og som i mange sammenhænge inspirerer og samler den danske befolkning f.eks. ved de Olympiske Lege.

Du vil primært få opgaver med tilknytning til understøttelsen af implementeringen af atletkomitéens strategi. Kort opsummeret vil dine arbejdsopgaver være at:

  • Bidrage til eksekveringen af de årlige aktiviteter og strategiske initiativer til gavn for atleterne.
  • Bidrage til understøttelse af planlægning og udvikling af workshops med de 17 udvalgte specialforbund.
  • Bidrage til opfølgningen på atletkomitéens nordiske og internationale politiske arbejde.
  • Bidrage til atletkomitéens arbejde med undersøgelser og analyse på udvalgte temaer i samarbejde med enkelte atletkomité-medlemmer.
  • Bidrage og understøtte projektlederen i planlægningen af afholdelse af atletkomitéens valg 2027.
  • Bidrage til understøttelsen af projektlederen for atletkomitéens arbejde.

Om dig
Stillingen kræver forståelse og interesse for eliteidrættens verden. Vores nærmere ønsker til en praktikant til understøttelsen af atletkomitéens arbejde er følgende:

  • Du er i gang med en idræts- eller samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse.
  • Du har eller har haft relevant studiearbejde eller praktikstilling i en politisk organisation.
  • Du har politisk forståelse og kan sætte dig ind i forskellige politiske og organisatoriske interesser.
  • Du forstår dig på projektkoordinering, arbejder struktureret og kan overholde deadlines.
  • Du kan arbejde selvstændigt med opgaver efter vejledning.
  • Du har mulighed for at være i praktik fra 1. februar og frem mod den 27. juni 2027.
  • Viden om idrættens og eliteidrættens verden, dens interessenter og organisering, er en fordel.

Vi tilbyder

  • Et udfordrende praktikophold, hvor du får mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.
  • En praktikstilling på 37 timer ugentligt fra februar 2027 i krydsfeltet mellem Danmarks største idrætsorganisation, som rummer hele spektret inden for idræt og politisk interessevaretagelse, og Team Danmark, som arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for dansk eliteidræt og for de enkelte atleter.
  • Gode muligheder for selvstændigt arbejde med stor indflydelse.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der bakker op om din opgavevaretagelse og udvikling.
  • Mulighed for efterfølgende at bruge vores organisation som case i dit speciale.

Arbejdssted
Din daglige arbejdsplads vil være i DIF Public Affairs & Samfundsindsatser i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.

Opstart og ansøgning
Opstartsdatoen er fleksibel dog senest 8. februar 2027. Ansøgning, CV og eksamensbeviser sendes via linket til højre. Ansøgningsfristen er onsdag 23. november, og samtalerne afholdes i løbet af slut nov.-start dec.

Har du spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte programleder, Line Krægpøth på [email protected] eller tlf. 21 94 11 00 eller chef for DIF Public Affairs, Poul Broberg på [email protected] eller tlf. 51 26 55 52.

Ansøgningsfrist: d. 23. november 2026

Afdeling: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DIF - Danmarks Idrætsforbund



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 February 2027
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DIF - Danmarks Idrætsforbund

Main office: Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, og vi arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 63 specialforbund, 8.400 foreninger og knap 400.000 frivillige hver uge skaber for vores lidt over to millioner medlemmer. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os også os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport, Startblokken og DIF Soldaterprojekt. Det er også os, der står for såvel DIF Skole OL som DIF DM-ugen - og sammen med DGI og DAF arrangerer vi tillige Royal Run.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/3153316//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT