Defragmentering
Når man installerer filer på en Windows maskine, bliver filerne placeret lettere ”tilfældigt” på harddisken.

Det medfører at Windows skal bruge længere tid på at navigere mellem filer og at filerne optager mere plads end nødvendigt. En løsning på dette problem er disk defragmentering.

Denne funktion kan findes under Menuen Start > Alle Programmer > Windows Administration > Disk Defragmentering.

Disk defragmentering modvirker, som man kan tyde af navnet, en fragmentering af filer. Programmet, ret forsimplet, flytter filer der benyttes ofte i flæng sammen og filer der sjældent bliver benyttet bliver flyttet til en samlet mappe.

Denne omrokering gør i sidste ende, at der bliver frigivet plads på din PC, og at din den arbejder hurtigere. Programmet indeholder muligheden for en ugentlig/månedlig defragmentering. Vi anbefaler at gøre det mindst én gang i måneden.

NB: Er din harddisk af typen SSD, så bør du ikke defragmentere den. SSD (Solid State Drive) harddiske er en nyere type harddiske, som ikke benytter sig af en harddisk motor som de gamle harddiske. De findes i de fleste nyere computere, fordi de er hurtigere, larmer mindre og har et lavt strømforbrug. SSD harddiskes levetid kan forringes af en defragmentering, derfor bør du undgå det.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har en SSD harddisk eller ej? Er det en nyere (0-2 år) computer? Så bør du undlade at defragmentere, da der så er en reel mulighed for at du har en SSD harddisk. Er din computer ældre end 2 år har du med stor sandsynlighed ikke en SSD harddisk.

Diskoprydning
Diskoprydning er Windows’ program til på simpel vis, at gøre din computer både hurtigere og mere overskuelig.

Dette program hjælper dig til at slette filer, som ikke længere benyttes, midlertidige filer du ikke har behov for, filer i skraldespanden, gamle Windows opdateringer og meget mere.

Disse filer er ikke nødvendige for din computer, men fylder unødvendig plads på din computer. Vi anbefaler at du kører dette program én gang i måneden.

Formatér comptuteren jævnligt
Har dit styresystem været installeret i ét år til to, så bliver det automatisk langsommere. Det gælder både PC’ere og Macs. Det skyldes en kombination af både virus, overflødige filer og filer der er fragmenteret.

Selvom du defragmenterer, har et antirusprogram og sørger for at slette unødvendige filer og programmer, så er det uundgåeligt at din computer bliver langsom.

En formatering giver din computer en ny begyndelse, og er meget sammenlignelig med en forårsrengøring, hvor man denne ene gang går helt i bund med rengøringen.

Slet programmer du ikke bruger
Programmerne på din PC, er den helt store synder, når det kommer til spørgsmålet om, hvad der gør din PC langsom. Sørg derfor for at slette programmer du ikke benytter.

Slet de programmer og spil, som du ved du ikke kommer til at bruge. Programmerne og spillene fylder unødvendig plads på din computer, hvilket gør din harddisk langsommere. Ligeledes har nogle programmer, såkaldte hjælpeprogrammer som optager en del af dine ram og processors kapacitet, hvilket også gør din computer langsom.

Antivirus der sikrer en hurtig virusfri PC
Vigtigst af alt – sørg for at have et antivirus program installeret.

Virus er blevet en betegnelse for alt det data, der uden dit samtykke er havnet på din computer, eller det data som du forventede var noget andet. Virus har mange ansigter: malware, spyware, virus, trojanske heste osv.

Det er ikke relevant at kunne skelne imellem dem, da dit antivirus program vil forhindre (næsten) alle slags virus.

Der findes mange gode antivirus programmer, som alle beskytter dig på de vigtigste fronter. De mest velkendte programmer er blandt andet: Norton, Avira, Bullguard, AVG og Avast.

Alt afhængig af dit behov og dit budget, findes der rigtig fine programmer, der beskytter dig. Flere af programmerne er gratis, men giver til gengæld ikke den fulde beskyttelse.

Pas på med at vælge et billigt ukendt alternativ. Brug eventuelt en halv time på nettet, hvor du søger efter andres erfaringer med programmet.

Guiden er lavet af Refurb.dk, som sælger genbrugte computere på nettet.