Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant

Gate 21



I praktik hvor grøn omstilling bliver til handling – er det noget for dig?
I Gate 21 fører et praktikophold ofte til et job hos os. Så drømmer du om at arbejde med grøn omstilling ude i virkeligheden, er Gate 21 det første skridt i din grønne karriere.

Gate 21 søger og ansætter praktikanter til efterårssemestret 2022. Du vil som praktikant være med til at skabe og drive projekter i triple-helix partnerskaber, hvor vi tester og demonstrerer innovative løsninger til den grønne omstilling.

Du kan regne med spændene opgaver, stærk faglig støtte og oplæring - og en masse frihed til at udvikle og prøve dig selv af, når du bliver del af et dynamisk og alsidigt fagligt miljø i en organisation med engagerede kollegaer og et enormt grønt netværk.

Gate 21 søger praktikanter til følgende indsatsområder:

Cirkulær Økonomi:
Vi skal bruge dygtige praktikanter til vores partnerskaber for cirkulært byggeri og byudvikling samt cirkulære offentlige indkøb. Vi arbejder også med cirkulær forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder, hvor du blandt andet kan få mulighed for at arbejde med Design Sprint og digitalisering.

Smarte Byer og Bygninger:
Vi skal bruge engagerede praktikanter, der gerne vil arbejde med det byggede miljø’s bidrag til CO2 målene. I efteråret har vi fokus på udvikling af større projekter, der skal fremme energieffektiviteten for én-familieshuse, etageboliger og kommunernes bygninger. Vi arbejder bl.a. med test og demonstration af lys-løsninger, databaseret baseret energistyring og IoT baserede løsninger, der kan optimere byernes ressourceanvendelse bredt.

Bæredygtig Mobilitet:
Praktikanter på mobilitetsområdet bliver involveret i et eller flere af vores projekter, som handler om grøn omstilling af transporten med fokus på tværkommunalt samarbejde om cykelfremme, udbredelse af ladeinfrastruktur, grønne pendlervaner på arbejdspladser eller i lokale borgerrettede forsøg med grøn transport. .

Energiomstilling:
Vi skal bruge dygtige praktikanter til vores projekter om fremtidens energisystem, som vi laver sammen med kommuner og forsyningsselskaber Det vil i høj grad handle om strategisk energiplanlægning og kommunale klima- og energiplaner (DK2020) og om projekter om test- og demonstration af fremtidens energiløsninger med fokus på vedvarende energi, energifleksibilitet, lagring og sektorkobling.

Kvalifikationer

Som praktikant er du meget gerne – men ikke nødvendigvis

  • i gang med et relevant studie
  • ambitiøs og engageret i den grønne omstilling
  • har en faglig ballast og nysgerrighed inden for de områder, hvor vi søger praktikanter. Det er mindre vigtigt, hvilken uddannelsesinstitution du kommer fra.
  • sandsynligvis udadvendt og helt sikkert opsøgende, og du trives med at understøtte samarbejde, partnerskaber og fremdrift på tværs af forskellige interessenter i store projektgrupper.
  • en holdspiller, der proaktivt og selvstændigt tager ansvar for at løfte forskelligartede opgaver i projekterne løbende. Store såvel som små opgaver. Du skal have lyst til at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse. Og du skal kunne sige både til og fra.
  • Du kan godt lide at formidle og kommunikere projektresultater - især skriftligt men også gerne visuelt - og du trives med at arrangere møder og faglige workshops.
  • Flydende på dansk og et stærkt engelsk – mundtligt og skriftligt.

Om Gate 21
Gate 21 arbejder for at gøre Greater Copenhagen til verdens førende region for grøn omstilling og vækst. Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, der samler de ambitiøse regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der vil den grønne omstilling. Vores afsæt er regionernes og kommunernes efterspørgsel på nye og smarte løsninger på klima- og energiområdet. Vi udvikler og demonstrerer energi- og ressourceeffektive løsninger i en række projekter på tværs af vores stærke partnerkreds.

Ansøgning og yderligere information
Vi evaluerer ansøgningerne- og indkalder til samtaler løbende.

Ansøgning (max. en side) og CV. I ansøgningen skal du beskrive hvilket indsatsområde, som du er særligt interesseret i. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte følgende programledere:

Cirkulær Økonomi: Line Bech, [email protected]

Smarte byer og Bygninger: Lone Kelstrup, [email protected]

Bæredygtig Mobilitet: Anna Thormann, [email protected]

Energiomstilling: Sofus Rex, [email protected]

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gate 21



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Opslagstype
Praktikplads
Geografi
Storkøbenhavn
Uddannelse
Anlæg, Byggeri & Konstruktion
Arkitektur, Kunst & Design
Klima, Miljø & Energi
Arbejdsområde
Arkitektur & Design
Konstruktion & Beregning
Få opslag som dette inden alle andre

Gate 21 - hurtigt overblik


Placering
Liljens Kvarter 2
2620 Albertslund
Logo: Gate 21
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.



https://studerendeonline.dk/job/1956697//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT