Studentermedhjælper til at følge dansk og EU klimaindsats og arrangere offentlige debatter
VedvarendeEnergi
Studentermedhjælper til at følge dansk og EU klimaindsats og arrangere offentlige debatter
Ansøgningsfrist: 20. september 2024
Deltid: 13t/uge
Er du interesseret i politiske processer og den grønne omstilling, så har vi studenterjobbet til dig
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi søger en studentermedarbejder til at styrke vores informations- og analysearbejde om Danmarks nationale klimaindsats.
I et samarbejde med vores politiske og kommunikationsfaglige medarbejdere samt frivillige og samarbejdsorganisationer vil du være med til at arrangere og afvikle debatarrangementer rundt i landet om hvordan EU kan fremme den grønne omstilling. Dit arbejde vil desuden bestå i at i udarbejde analyser af Danmarks klimaplaner, bl.a. om hvordan Danmark bruger de klimamidler, som er givet til Danmark fra EU, i samarbejde med International Network for Sustainable Energy og Climate Action Network Europe. Det hele vil blive understøttet af en social medie-kampagne som du også vil være med til at udarbejde og afvikle. Der vil også være arbejde med afrapportering. Aktiviteterne er støttet af EU Life programmet og af Europa-Nævnet.
Du er:
- Studerende på en relevant studieretning, f.eks. statskundskab, økonomi, jura, internationale studier, kommunikation, journalistik
- Har viden om politiske processer – gerne om EU og inden for den grønne omstilling
- God til at organisere og struktureret
- Er selvstændig, men samtidig god til at indgå i teams
Løn- og arbejdsforhold:
Arbejdsstedet er VedvarendeEnergis kontor i ”Den Gamle Chokoladefabrik”, Klosterport 4F i Aarhus midtby. Vi er omkring 15 ansatte, arbejdsmiljøet er uformelt, og vi tilbyder fleksible arbejdstider. Lønnen følger vores regler for studentermedhjælpere og er 132 kr/t. Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt. Ansættelsen er efter aktuelle planer til august 2025.
Send din ansøgning senest 20. september pr. mail til sekretariatsleder Bjarke Rambøll på [email protected]. Eventuelle spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Bjarke Rambøll på tlf. 27 03 44 eller energipolitisk koordinater Gunnar Boye Olesen på tlf. 86 22 70 00 eller [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.
VedvarendeEnergi arbejder nationalt og internationalt med grøn omstilling og klimatilpasning. Kernen i vores arbejde udgøres af troen på fællesskabernes potentiale, de borgernære løsninger og overbevisningen om, at grøn og bæredygtig udvikling ikke kun kan være forbeholdt de få – alle skal med! VedvarendeEnergi er en miljø- og klimaorganisation, der tilbyder et fællesskab for alle, der ønsker at fremme en grøn og retfærdig omstilling.
________________________
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: