Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Junior Analyst til Valuation and Investment Operations

PensionDanmark



Ansøgningsfrist 26. juni 2024

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem investering, finansiering og regnskab? Har du fagligheden i orden og mod på et udfordrende studiejob i årets pensionsselskab i Europa 2023? Så er du måske vores nye kollega i PensionDanmark.

Du får en bred vifte af opgaver omkring noterede og unoterede investeringer
Som vores nye Junior Analyst hjælper du til med den daglige controlling af vores portefølje af noterede og unoterede investeringer. Dine opgaver vil dreje sig om aktier, obligationer og derivater og vil bl.a. bestå af:

  • Controlling af vores investeringsportefølje
  • Afstemning af markedsværdier og transaktioner
  • Gennemgang af stamdata og regnskaber

Du vil indgå i de daglige driftsopgaver på området for noterede produkter, f.eks. omkring afvikling af handler og daglige afstemninger. Men du vil også få opgaver i relation til vores øvrige unoterede investeringer, f.eks. vindmølleinvesteringer, ejendomme og virksomhedslån, hvor du bl.a. skal assistere og understøtte intern rapportering. Endelig vil der være mulighed for opgaver indenfor opbygning af diverse former for rapportering.

Du får en grundig oplæring og støtte til dine opgaver i starten. Når du er blevet tryg ved arbejdet, vil få du få din egen portefølje af opgaver, som du selv kan planlægge udførelsen af.

Du drømmer om en karriere i den finansielle verden
Du er mere end almindeligt interesseret i investering og finansiering, og du er glad for at fordybe dig i regnskaber, data og hårde tal. Du kommer hurtigt til at føle dig hjemme i PensionDanmark, fordi det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og altid levere på et meget højt kvalitetsniveau. Her går vi nemlig meget op i at være dygtige – ikke fordi vi har noget at bevise, men fordi det giver mening. Du vil være med til at gøre en forskel for de godt 816.000 danskeres pensionsopsparinger, som vi har ansvaret for.

Du bliver en del af teamet Valuation, Investment Operations & Performance i afdelingen Økonomisk Styring. Her kommer du til at trives i et stærkt finansfagligt miljø, hvor vi stiller høje krav til os selv og har store forventninger til hinanden. Lige så dygtige vi er fagligt, er vi til at spille hinanden stærke og hylde hinandens forskelligheder.

Derudover, vil du samtidig blive en del af PensionDanmarks Studenternetværk, som er et brobyggende og tværfagligt samlingssted, hvor alle studentermedhjælpere på tværs af husets forretningsområder kan netværke og dele interesser og erfaringer – både på og uden for arbejde.

Arbejdstiden er minimum 14 timer ugentligt, og som Junior Analyst med et studie ved siden af, vil du hurtigt opdage, at vores best-in-class tilgang til alt, hvad vi gør, også gælder vores ambition om at være en studievenlig arbejdsplads. Her er gensidig fleksibilitet en naturlig forudsætning for, at du får en succesfuld start på din karriere i investeringsbranchen, imens du passer dine studier.

Vi vil rigtig gerne tale med dig, hvis …
… du læser HA på 5. semester eller cand.merc., cand.polit. eller tilsvarende på 1. semester. Samtidig er det vigtigt, at du er vedholdende og positiv i din tilgang til varierende opgaver, og at du trives med at have travlt og at indgå i tværorganisatorisk samarbejde.

Derfor skal du arbejde i PensionDanmark
PensionDanmark er ejet af arbejdsmarkedets parter. Vi arbejder alene for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Samtidig investerer vi ambitiøst i erhvervsuddannelserne, ejendomme og den grønne omstilling.

Vores mål er at være Danmarks mest omkostningseffektive pensionsselskab til gavn for vores medlemmer. Derfor har vi et stærkt fokus på at sikre, at vores godt 375 medarbejdere har de bedste forudsætninger for at nå virksomhedens mål – og deres egne.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Underdirektør Steen Linde Jensen på telefon 2620 3910 eller e-mail [email protected].

Send din ansøgning til os snarest muligt og senest den 26.juni 2024 ved at benytte ansøgningslinket.

Ansøgninger behandles løbende. Alle ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.

ANSØG HER

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PensionDanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (26.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PensionDanmark

Langelinie Allé 43, 2100 København Ø

PensionDanmark er et non-profit-selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Vores mission er at forvalte og udvikle arbejdsmarkedsforankrede pensions- og forsikringsordninger på en måde, som skaber mest mulig værdi for vores kunder – medlemmer, virksomheder og organisationer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2378088//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT