Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Social praktikant

Conversio ApS



Vil du gerne arbejde med digital marketing og e-handel, og kribler det i fingrene for at arbejde med markedsføring via sociale medier for vores kunder? Har du den rette mængde af jysk ydmyghed, kreativitet og gåpåmod i blodet, og har du frem for alt lyst til at prøve kræfter med ovennævnte i praksis? Så har vi hos Conversio den helt rigtige praktikplads til dig med opstart i januar.
Introduktion til virksomheden og jobbet:

Conversio er et veldrevet e-handelsbureau, som omfavner hele kundens forretning - lige fra digital marketing i mange afskygninger til udvikling og vedligeholdelse af hele webshop-platformen. Conversio leverer webshops til mellemstore virksomheder. Vores favoritdiscipliner er PPC, SEO, social, e-mail marketing, digital kommunikation, content marketing og strategi, men i virkeligheden handler det om at skabe vækst gennem digital indsigt for vores kunder.

Hos Conversio får du et skræddersyet praktikforløb, hvor vores kunders vækst er målet. Du vil som praktikant hos os lære af de allerbedste på feltet, få en grundig oplæring og opnå mange færdigheder i adskillige digitale værktøjer. Derudover arbejder vi ikke med pseudo-opgaver. Derfor får det arbejde, du udfører, direkte værdi for kunden fra dag 1. Du vil blive tildelt ansvar og indflydelse i arbejdet, efterhånden som dine kompetencer udvikler sig.

Hos os får du:

  • Et skræddersyet praktikforløb, så du får mest muligt ud af din tid i praktik individuelt og i en gruppe af flere ligesindede.
  • Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Opsætning af udviklingsmål samt opfølgning gennem struktureret feedback og 1-1 samtaler.
  • Muligheden for og tilliden til at tage ansvar for egne opgaver fra dag 1.
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde, innovation og arbejdsglæde højt.
  • En lækker frokost- og frugtordning.
  • En skøn massageordning.
  • En masse underholdende sociale arrangementer og gode oplevelser.

Conversio deler lokaler og arbejder tæt sammen med e-handelsvirksomheden Value Group. Virksomheden er placeret i Frichsparken i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til sociale aktiviteter som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen, som tilsammen udgør en stærk kultur.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Opsætning af kampagner på Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn, Pinterest m.fl.
  • Split testing og optimering af annoncer.
  • Kampagneevaluering og afrapportering.
  • Deltagelse i paid social session - typisk 1 gang i ugen.
  • Bidrage med implementering af vores strategiske tiltag.

Vi laver en plan sammen med dig, der skubber og udvikler dine kompetencer. Derfor kan det også være muligt at teste dine færdigheder inden for:

  • Tekstforfatning.
  • Udarbejdelse af grafisk materiale.
  • Opsætning og optimering af produktfeeds.

Det rette match:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende.
  • Brænder for digital marketing samt sociale medier og ønsker at blive ekspert på området.
  • Er god til at udtrykke sig tydeligt og kreativt på skrift.
  • Er ansvarsbevidst, nysgerrig og følger enhver opgave til dørs.
  • Er vild med udfordringer og har mod på at blive kastet ud i nye ting.
  • Har gåpåmod og kan lide at arbejde selvstændigt og få ansvar.
  • Er ambitiøs og kan bidrage med et godt og smittende humør i teamet.
  • Vil bidrage og deltage socialt.

Din dagligdag vil foregå i et hus med fart på, hvor ansvarstagen og gåpåmod er centralt, og hvor det er vigtigt, at du tør sætte dit præg og give udtryk for dine holdninger. Du kommer til at indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere, hvorfor du også vil skulle arbejde selvstændigt og dermed få en stor grad af indflydelse på dine projekter.

Praktisk information:

Praktikopholdet er ulønnet og har en varighed på 3-6 måneder med opstart i januar. Stillingen udgør som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studiemæssige forpligtelser.

Interesseret i at blive en del af succesen i et spændende og uformelt arbejdsmiljø?

Så send en motiveret ansøgning samt dit CV til [email protected] med emnet ”Social praktikant”. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også sende en mail til [email protected].

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om Conversio som arbejdsplads, så besøg vores karriereside. Du kan også finde os på LinkedIn, Instagram, Meta og Tiktok.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Conversio ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Conversio ApS

Hermodsvej 18C, 8230 Åbyhøj

32 ildsjæle, som alle har dét til fælles, at vi vil sammensætte de bedste digitale løsninger for dig som kunde, så du kan nå dit fulde potentiale.

Arbejdspladsen har lige nu 20 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 3 færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2496953//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT