Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Midgården

Halsnæs Kommune



Vi søger personale til et højt specialiseret 1:1 team på Midgården
Vi har brug for pædagoger, der kan beskrive, tilrettelægge og arbejde i en strukturpædagogisk 1:1-indsats i samarbejde med blandt andet sundhedsfagligt personale.

Midgården i sin helhed er et botilbud til borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Vi rummer også en mindre andel af højt specialiserede 1:1-indsatser for borgere med omfattende behov for skærmning som følge af fx eksekutive, autismerelaterede og/eller sanseintegrative udfordringer.

Du kan lære os bedre at kende i denne video.

Konkret skal du arbejde 1:1 med borgere, som har behov for

  • et struktureret og genkendeligt dagsprogram
  • kontinuerligt at blive forberedt og anvist passende adfærd
  • guidning og fysisk støtte til alle daglige gøremål og personlig hygiejne.

Vi er åbne for i samarbejde med de faglige organisationer og øvrige kollegaer i teamet at drøfte vilkår for arbejdstidstilrettelæggelse. Det væsentligste for os er, at vi skaber forhold, hvor borgerne trives og udvikler sig.

Vi har brug for dig...
...som formår at tilpasse din tilgang mentalt såvel som fysisk til borgernes aktuelle behov. Det kan du, fordi du aktivt, nysgerrigt og fordomsfrit sætter dig ind de særlige forudsætninger borgerne har, og fordi du har menneskelige kompetencer til at afstemme dit møde efter dette.

Personligt har du ro og styrke til at fastholde indsatsen, også når det er svært for borgeren, men samtidigt formår du at tage selvstændige beslutninger om at skifte tempo eller metode, så snart du fornemmer, at det er nødvendigt.

Du er kreativ og aktiv i arbejdet med borgeren, og du er vedholdende og systematisk i at fastholde arbejdet også over længere stræk.

Vi tilbyder til gengæld...
...et fællesskab, hvor vi sørger for at klæde hinanden på, bl.a. gennem introduktionsprogrammer og kontinuerlig supervision. Vi anerkender og anvender forskelligheder aktivt. For eksempel ved at afsætte formel tid til de opgaver, vi er ansvarlige for. Vi prioriterer og afsætter ressourcer til at drøfte, tilpasse og udvikle vores indsats og tilgang ved ugentlige møder.

Vi er fagligt ambitiøse, og mange af os har efteruddannelse, som anvendes både i vores daglige pædagogiske indsats og til at kvalificere vores arbejde på tværs af teams.

Vi forventer...
...at du kan formidle dine daglige observationer og refleksioner på skrift, så det er et krav, at du kan skrive på dansk.

Du skal være i besiddelse af gyldigt Kørekort B (alm. bil), og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Det formelle
Lønindplacering sker efter gældende overenskomst på området. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 07.00-22.30, og vi arbejder som udgangspunkt hver 2. weekend.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Deltid kan undtagelsesvis aftales.

Ansøgningsfrist
Fredag den 30. juni kl. 12.00.

Vi indkalder løbene kandidater ind til samtale.

Ansættelse snarest muligt.

Henvendelse vedr. stillingerne
Daglig leder Gitte Zoe Savannah Hovgaard tlf. 28 59 09 66.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Trekløveret Administration

Ansøgningsfrist: 30 June 2024

Placering: Birkedommeralle, 3300, Frederiksværk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Halsnæs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs er ikke som alle andre – hverken i dag eller i år 2030. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser, der giver enestående muligheder for at udfolde sig i Halsnæs. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs gør vi livet til en inspirerende oplevelse hver eneste dag. Her udnytter vi naturens kræfter og vandets styrke. Vi dyrker det levende håndværk. Vi byder folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv. Vores livsstil inspirerer – og gør os stolte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2583805//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT