Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Politik og Udvikling - Verdens bedste robotby i børnehøjde

Odense Kommune



Studentermedhjælper til Politik og Udvikling i Børn- og Ungeforvaltningen - Verdens bedste robotby i børnehøjde
Kan du understøtte projektledere i at tilrettelægge og gennemføre projekter og implementeringsopgaver? Og kan du arbejde selvstændigt med administrative opgaver? Så er du måske vores nye kollega!

Om os
Politik & Udvikling er en af de to teams i stabsfunktionen Politik & Organisation i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en faglig stærk og fleksibel stab, der i fællesskab med tillid og åbenhed arbejder for at sikre børn og unges læring, trivsel og udvikling. Teamet Politik og Udvikling er omdrejningspunktet for betjeningen af Børn- og Ungeudvalget, rådmanden og den øverste administrative ledelse. Politik og Udvikling har en væsentlig rolle i at sikre sammenhængen i de mange forskellige politiske dagsordner på børne- og ungeområdet.

Helt konkret vil du skulle arbejde med den 10-årige strategi; ”Verdens bedste robotby - strategi for dannelse og uddannelse i børnehøjde”. Strategien skal sikre, at børn og unge i Odense gennem dannelse og uddannelse får de bedste forudsætninger for at leve og trives i en by, der blandt andet lever af teknologi og digitalisering. Helt centralt for opgaverne med strategien er, at de udfoldes i et samspil mellem mange parter på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen, øvrige forvaltninger samt virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Odense Kommune.

Du kan se frem til at skulle arbejde i en mindre enhed af konsulenter, hvor der er en uformel omgangstone samt mange spændende opgaver og udviklingsmuligheder.

Om jobbet

  • Deltagelse i konkrete projekter og indsatser som projektmedarbejder
  • Bidrage til evaluering af delprojekter
  • Udarbejdelse og kvalificering af formidlingsmateriale
  • Diverse ad hoc-opgaver
  • Deltagelse i fælles, tværgående udviklingsprocesser og projekter, på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen og med eksterne samarbejdspartnere

Stillingen er på 12 timer om ugen fordelt på faste ugedage, som vi aftaler i fællesskab. Dog er vi en fleksibel arbejdsplads og tager selvfølgelig hensyn til eksamensperioder, ferier osv., og forventer det samme fra dig ift. travle perioder på kontoret.

Om dig
Vi forventer, at du er struktureret og kan skabe det store overblik, når opgaverne overlapper hinanden. Vi ser gerne, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor du har ca. 2 år tilbage af dine studier.

Når vi skal beslutte, om du skal være vores kommende studentermedhjælper, vil vi bl.a. kigge på om du:

  • Kommunikerer sikkert og let i både skrift og tale
  • Har stort kendskab til Office-pakken og kan arbejde sikkert med dokumentopsætning og udarbejdelse af præsentationer
  • Kan udarbejde og gennemføre kvantitativ og kvalitativ analyser/evalueringer
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og byder ind med perspektiver på opgaveløsning
  • Har erfaring med projektarbejde og kan overskue store og små elementer i et længerevarende projekt
  • Er opsøgende og proaktiv i forhold til det løbende samarbejde omkring opgaverne
  • Ikke er bange for at kaste dig over alle typer opgaver. Som person er du energisk, har ambitioner på egne vegne og bidrager positivt til den gode stemning

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udviklende job i et stærkt team, med en bred opgaveportefølje. Vi prioriterer at have et uhøjtideligt miljø, hvor arbejdsglæden og det gode humør kan mærkes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder på Verdens bedste robotby i børnehøjde, konsulent Veronica Hansen på 21 12 68 52 eller chef for Politik og Udvikling Annemette Haahr Winther på 21 24 10 28.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. august 2024 og samtaler forventes afholdt den 20. august 2024.

Forventet ansættelsesdato er den 1. september 2024.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

SØG STILLING

Jobområde:
Studerende

Ansøgningsfrist:
15. august 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. september 2024

Kontaktperson:
Veronica Hansen

Tlf. nr.:
21 12 68 52

Kontaktperson:
Annemette Haahr Winther

Tlf. nr.:
21 24 10 28

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2585175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT