Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Genopslag Pædagog til Specialinstitutionen Magnoliahuset

Frederiksberg Kommune



Genopslag Specialinstitution Magnoliahuset søger 1 pædagog 30 timer ugentligt pr. 1.7.24.
Vi er et specialiseret dagtilbud under serviceloven §32. Vores åbningstid er fra kl. 6.30 til kl. 17 alle hverdage. Målgruppen er 24 børn i alderen 0- 6 år, med psykiske funktionsnedsættelser, samt 10 børn med fysiske funktionsnedsættelser.

Vi søger pr 1.7.24 eller snarest derefter, en pædagog 30 timer ugentligt, med primær tilknytning til børnegruppen med fysiske funktionsnedsættelser.

Børnene i Magnoliahuset har diagnoser indenfor autismespektret (ASF), - forskellige syndromer, - ADHD, - motoriske / fysiske funktionsnedsættelser eller andre diagnoser. Det kan også være børn uden diagnose, som er forsinkede i deres udvikling. Fælles for børnene er, at de alle profiterer af at være i et specialpædagogisk miljø, med tæt voksen kontakt.

Vi tager altid udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og arbejder ud fra en TEACCH inspireret tilgang, hvor forudsigelighed og struktur er altafgørende. Desuden anvender vi flere pædagogiske metoder og teoretiske tilgange, herunder; Intensiv Interaktion, Marte Meo, Theraplay, visuelle kommunikationssystemer, talemaskiner og sanse motorik.

Vi søger pædagoger som:

  • har erfaring og viden om specialområdet eller lysten til at sætte sig ind i det.
  • har kendskab til børns generelle udviklingsstadier i alderen 0-6 år.
  • kan indgå i et fagligt reflekterende samarbejde med kollegaer, konsulenter og ledelsen.
  • kan forholde sig nysgerrigt og åbent til samarbejdet med forældre.
  • formår at formulere sig skriftligt på et fagligt højt niveau, og er tryg ved digitale redskaber.
  • kan bidrage til at skabe struktur og forudsigelighed for det enkelte barn og i gruppen af børn.
  • er udviklingsorienteret, nærværende og vil bidrage aktivt og engageret i samarbejdet med kollegaer og ledelsen.

Vi tilbyder:

  • en spændende arbejdsplads med årlig udviklingsdag og mulighed for at deltage i relevante faglige konferencer.
  • en faglig stærk og reflekterende personalegruppe.
  • et tæt samarbejde og faglig sparring med kollegaer, ledelsen og konsulenter - så som psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut samt logopæd.
  • supervision i grupper på tværs af huset med tilknyttet psykolog.
  • møder med plads til refleksion
  • 1 times forberedelsestid hver uge

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og efter principperne i Ny løn. Der skal indhentes straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg kommune.

Magnoliahuset er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte leder; Susanne B. Grant eller souschef; Birgitte Munch Jensen på tlf.: 38 21 17 80 mellem Kl. 10-11

Vores institutionsbeskrivelse kan læses på Magnoliahusets hjemmeside.

https://frb-magnoliahuset.aula.dk

Ansøgningsfrist er søndag d 30.6.24. Vi afholder samtaler efterhånden som vi modtager ansøgningerne.

Skriftlig ansøgning skal foretages digitalt, vedlagt kopi af eksamenspapir m.v.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: Specialinstitutionen Magnoliahuset

Ansøgningsfrist: 30 June 2024

Placering: Borgmester Fischers Vej 9, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2587642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT