WordPress-entusiast til projektansættelse
Foreningen TJEKDET C/O ENIGMA
Studentermedhjælper til TjekDet: WordPress-entusiast til projektansættelse
- Er du god til at lave hjemmesider i WordPress?
- Har du lyst til at prøve at arbejde på en journalistisk redaktion?
- TjekDet søger en studerende til i første omgang omkring to måneders projektansættelse
- Vil du hjælpe med at dæmme op for misinformation i den offentlige debat?
- Arbejdsopgaverne inkluderer opdatering af navigation, integration af API'er, og designforbedringer
Faktatjekmediet TjekDet søger en dygtig og engageret studerende på en videregående uddannelse, der har fået WordPress under huden, til en projektansættelse.
Vi skal have opdateret og tilføjet nye funktionaliteter til en eksisterende mediehjemmeside, hvorfor du meget gerne må have forståelse og interesse for journalistik og medier. Hjemmesiden er ikke TjekDet’s primære hjemmeside, TjekDet.dk.
Projektet forventes at have en varighed på op mod otte uger.
Om TjekDet
TjekDet er sat i verden for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og bidrage til oplysning og indsigt i spredningen af falske eller urigtige påstande på de digitale platforme.
Vores mission er at kvalificere den offentlige debat og styrke den demokratiske samtale ved at sikre, at begge dele foregår på et så oplyst grundlag som muligt - fri for misinformation, desinformation og fake news. Vi bidrager til undervisning, forskning og journalistisk virksomhed gennem projekter og oplysningsaktiviteter, der styrker mediebrugerens kildekritiske færdigheder.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
* Opdatering af navigationen på en WordPress-hjemmeside
* Implementering af nye skabeloner, der præsentere det redaktionelle indhold
* Integration af API'er til/fra andre hjemmesider
* Designforbedringer og makeover af hjemmesidens visuelle udtryk
Vi håber, at du
- har solid erfaring med WordPress, herunder installation og opsætning af temaer og plugins samt konfigurering og tilpasning af skabeloner.
- er bekendt med grundlæggende hosting- og serveradministration, herunder oprettelse af FTP-konti, ændring af navneserverindstillinger og adgang til MySQL-databaser.
- har kendskab til CSS og HTML for at kunne tilpasse og forbedre designet samt oprette og vedligeholde child themes for at sikre fremtidige opdateringer uden tab af tilpasninger.
- har forståelse for sikkerhed og optimering af hjemmesider.
- har erfaring med WordPress' blokeditor (Gutenberg) og kan oprette brugerdefinerede blokke.
- kan installere og konfigurere plugins til udvidelse af funktionalitet.
Arbejdstid og ansættelsesforhold
Arbejdstiden i projektperioden forventes at udgøre i gennemsnit 15 timer per uge tilpasset din kalender og er timelønnet efter aftale.
Projektet gennemføres i samarbejde med en journalist.
Vi vil meget gerne integrere dig som en del af redaktionen i projektperioden, hvorfor det er oplagt, at arbejdsstedet er på TjekDets kontor, der er placeret på Amagerbro i København tæt på Amagerbro Metrostation.
Ansættelse hurtigst muligt eller senest den 12. august 2024.
Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte journalist Daniel Greneaa på [email protected] eller chefredaktør Thomas Hedin på [email protected].
Send os en motiveret ansøgning og dit CV til [email protected] senest den 5. juli 2024, men vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt.
Se øvrige ledige stillinger
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: